Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejede sig om en hovedanpartshavers skatteansættelse for indkomstårene 2010-2012, hvor SKAT havde forhøjet den personlige indkomst som følge af bilomkostninger, værdi af fri bolig og beskatning af rejse- og kørselsgodtgørelse. Klageren bestred SKATs afgørelse.
Klageren var hovedanpartshaver i et selskab, der afholdt omkostninger til drift af biler. Ifølge Motorregisteret var klageren og hans tidligere ægtefælle ejere af bilerne i de påklagede indkomstår, selvom klageren hævdede, at en af bilerne var solgt til selskabet. Klageren henviste til en overdragelsesaftale og en vurdering, men selskabet havde ikke formelt registreret ejerskabet i Motorregisteret. SKAT anså omkostningerne for yderligere løn til klageren, da selskabet ikke blev anerkendt som ejer.
Klageren havde modtaget skattefri kørselsgodtgørelse i 2011 og 2012. SKAT fandt, at dokumentationen for den erhvervsmæssige kørsel var utilstrækkelig, da der manglede præcise oplysninger om "fra adresse" og i nogle tilfælde var kilometerangivelserne afrundede. Desuden var der tilfælde, hvor godtgørelse var udbetalt for kørsel udført af andre medarbejdere, men modtaget af klageren. SKAT anså derfor den udbetalte godtgørelse for skattepligtig.
Klagerens selskab erhvervede en lejlighed på samme adresse som klagerens private bolig. Klageren ansøgte om tilladelse til sambenyttelse af lejlighederne, hvilket blev givet. Klageren hævdede, at lejligheden udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt som midlertidigt kontor for et datterselskab i en overgangsperiode. SKAT anså lejligheden for stillet vederlagsfrit til rådighed for klageren og beskattede ham af værdien af fri bolig.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed.
Landsskatteretten lagde til grund, at registreringerne i Motorregisteret som udgangspunkt er afgørende for ejerskab. Da klageren og hans tidligere ægtefælle var registreret som ejere af bilerne i de påklagede indkomstår, blev dette lagt til grund. Det blev ikke anset for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet ejede bilerne. Udgifter og afskrivninger på bilerne kunne derfor ikke fradrages i selskabet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Afskrivningsloven § 5. Da udgifterne blev anset for afholdt af selskabet som følge af klagerens bestemmende indflydelse, skulle klageren beskattes heraf som yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4.
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke var opfyldt. Dette skyldtes manglende tilstrækkelig kontrol fra selskabets side som arbejdsgiver. Specifikt blev det bemærket, at:
Landsskatteretten fastholdt, at klageren skulle beskattes af værdien af fri bolig. Som hovedanpartshaver var klageren omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 A, stk. 5, og der var en formodning om rådighed over selskabets lejlighed, jf. f.eks. SKM2009.558.H. Retten fandt ikke, at klageren havde afkræftet denne formodning, da:
SkatteministerietOversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skattestyrelsen
Skatteministeriet
Sagen omhandler en klager, der sammen med sin far og dennes ægtefælle udøver bestemmende indflydelse over vagtselskabet [virksomhed1] ApS. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med honorarindtægter, værdi af fri bil og skattepligtig kørselsgodtgørelse. Baggrunden for SKATs afgørelse var en kontrolsag på selskabet, hvor regnskabsmateriale manglede, og SKAT havde skønnet indkomsterne baseret på selskabets bogføring af udgifter til "fremmed arbejde" og biludgifter.
Klageren bestred beskatningen og anførte, at regnskabsmaterialet befandt sig hos en tidligere bogholder, og at SKAT burde have bistået med fremskaffelsen af dette materiale i henhold til Skattekontrollovens § 6, stk. 3. Klageren mente desuden, at der ikke var grundlag for beskatning af fri bil, og at kørselsgodtgørelsen var skattefri.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde foretaget tilstrækkelige bestræbelser på at fremskaffe det manglende regnskabsmateriale, hvilket førte til en hjemvisning af honorarbeskatningen. Vedrørende fri bil blev beskatningen nedsat til 0 kr., da selskabet ikke var registreret som ejer eller lejer af biler. Dog blev klageren anset for skattepligtig af en andel af selskabets betalte udgifter til klagerens private bil, og den talmæssige opgørelse heraf blev hjemvist. Endelig stadfæstede Landsskatteretten beskatningen af kørselsgodtgørelsen, da klageren ikke selv havde afholdt udgifterne til kørsel, idet selskabet havde betalt disse, og dermed var betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse i Ligningslovens § 9b ikke opfyldt.
Sagen omhandler en eneanpartshavers beskatning af fri bil og fri bolig for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Klageren, d...
Læs mereSagen omhandlede et selskabs skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009, med fokus på fradrag for driftsudgifter, bes...
Læs mereLov om grøn omlægning af bilafgifter
