Beskatning af ikke-selvangivet lønindkomst fra [virksomhed1] og [virksomhed2]

Sagen omhandler en skatteyders klage over SKATs forhøjelse af den personlige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012. Forhøjelsen skyldtes udeklarerede lønudbetalinger fra to virksomheder, [virksomhed1] og [virksomhed2]. Klageren modtog regelmæssige acontolønninger fra [virksomhed1] og en enkelt udbetaling fra [virksomhed2], som hverken blev indberettet af arbejdsgiverne eller selvangivet af klageren. Klageren havde ingen ansættelseskontrakt eller lønsedler, og [virksomhed1] var efterfølgende gået konkurs.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med i alt 192.345 kr. fordelt på de to indkomstår. Begrundelsen var manglende dokumentation for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) fra arbejdsgivernes side. SKAT anså de indsatte beløb på klagerens bankkonto for skattepligtig personlig indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Personskatteloven § 3, stk. 1, samt AM-bidragspligtige efter Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at den udbetalte løn var nettoløn, hvor A-skat og AM-bidrag allerede var indeholdt af arbejdsgiveren, og at problemet lå i arbejdsgiverens manglende indbetaling af den tilbageholdte skat. Klageren anførte en timeløn på 160 kr. og en arbejdsuge på 37 timer, hvilket ville give en bruttoløn på 11.840 kr. hver fjortende dag. Da de faktiske udbetalinger lå mellem 6.100 kr. og 8.500 kr., mente klageren, at forskellen måtte være indeholdt skat. Der blev dog ikke fremlagt dokumentation i form af lønsedler eller andre bilag til støtte for dette.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af den udeklarerede løn. Retten henviste til:

• Statsskatteloven § 4, som fastslår, at skattepligtig indkomst som udgangspunkt omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter.
• Skattekontrolloven § 1, der pålægger pligt til at selvangive indkomst.
• Kildeskatteloven § 84, som kræver, at indeholdelsespligtige (arbejdsgivere) skriftligt underretter modtagere af A-indkomst om indeholdelse af A-skat.
• Kildeskatteloven § 68, der fastslår, at lønmodtageren kan hæfte for beløbet, hvis der ikke er sket indeholdelse.

Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde selvangivet lønindkomsten fra hverken [virksomhed1] eller [virksomhed2], og at SKATs ansættelse af lønindkomsten var baseret på indsætninger på klagerens bankkonto.

Klageren havde ikke fremlagt lønsedler eller andre bilag fra arbejdsgiveren, der kunne dokumentere, at der var foretaget indeholdelse af A-skat. Selvom klageren anførte en timeløn på 160 kr. og en arbejdsuge på 37 timer, og at de udbetalte beløb var lavere end den beregnede bruttoløn, anså retten ikke dette som tilstrækkeligt bevis for, at der var foretaget indeholdelse.

Landsskatteretten henviste til afgørelsen SKM2004.458.VLR, hvor Vestre Landsret fastslog, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at et udbetalt beløb er et nettobeløb. Da klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.