Afgiftspligt for "[produkt]" - Øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven

Sagen omhandler SKATs afgørelse om afgiftspligt for et produkt med betegnelsen "[produkt]" efter Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. § 3 C og Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier § 1, stk. 1, nr. 2 d). SKAT havde klassificeret produktet som en vinbaseret alkoholsodavand, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Produktet, der er forsynet med champagneprop og angivet med 4 % vol. alkohol, indeholder ifølge producenten grøn the, citrus the, hvidvin, sukker, og kulsyre dannes under gæring. En rapport fra FORCE Technology bekræftede alkoholindholdet og indikerede tilsætning af vin eller et andet gæret produkt. Rapporten foreslog tarifering i pos. 2206 00 39, da varen er en blanding af en alkoholholdig drikkevare (hvidvin) og en ikkealkoholholdig drikkevare (the), og kan betragtes som en "mousserende vare".

Selskabet nedlagde påstand om, at produktet ikke skulle være afgiftspligtigt under de nævnte bestemmelser. De argumenterede for, at produktet ikke kan sidestilles med alkoholsodavand, da det er:

• Brygget på the over lang tid, ligesom øl eller vin, og ikke blot et blandingsprodukt med kunstige smagsaromaer og farvestoffer.
• Rig på antioxidanter fra teen, henvender sig til et andet publikum (helse- og spahoteller, toprestauranter) og har naturlige smagsstoffer.
• Lav på alkohol, hvor alkohol ikke er det salgsfremmende element, men snarere en del af smagsoplevelsen.
• Undergår en lille gæring i flasken, indeholder tanniner fra teen og kan udvikle sig over flere år, ligesom vin.
• Præsenteres i champagneflasker og markedsføres som "teens champagne", i modsætning til alkoholsodavand, der primært henvender sig til unge og er designet til at give en alkoholisk virkning.

Selskabet udtrykte, at det ikke var selve afgiften, men placeringen i kategorien "alkoholsodavand" og de deraf følgende etiketkrav, der var "nedværdigende" og potentielt skadelige for eksportmulighederne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at produktet "[produkt]" er afgiftspligtigt efter Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. § 3 C og Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier § 1, stk. 1, nr. 2 d).

Retten henviste til Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. § 3, stk. 1, som fastslår afgiftspligt for vin og frugtvin m.m. i Danmark. Særligt blev Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. § 3 C fremhævet, der omhandler tillægsafgift for varer under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, som er en blanding af ikkealkoholholdige drikkevarer (position 2009, 2201 og 2202) med vinbaserede drikkevarer (position 2206).

Landsskatteretten lagde vægt på bemærkningerne til lovforslag nr. 125 af 17. november 2004, som definerer alkoholsodavand (også kendt som "Ready To Drink" eller "alcopops") som samtlige blandinger af malt(øl), vin, frugtvin eller spiritus med ikke-alkoholholdige drikkevarer. Det blev understreget, at definitionen ikke åbner mulighed for at undtage et produkt fra tillægsafgiften baseret på dets:

• Fremstillingsmetode
• Målgruppe
• Holdbarhed
• Andre egenskaber ved produktet

Produktet blev af "FORCE Technology" analyseret som en blanding af hvidvin og the, med et alkoholindhold på 4 % vol., og foreslået tariferet i pos. 2206 00 39. Dette understøttede klassificeringen som et vinbaseret blandingsprodukt.

Med hensyn til emballageafgiften fandt retten, at produktet ligeledes var omfattet af Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier § 1, stk. 1, nr. 2 d), da det er en blanding af gærede drikkevarer henhørende under position 2206 med ikkealkoholholdige drikkevarer, og drikkevarens alkoholindhold er 10 pct. vol. eller derunder.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at produktets bestanddele og alkoholindhold entydigt placerede det inden for de lovmæssige definitioner for afgiftspligtige blandingsprodukter, uanset selskabets argumenter om produktets unikke karakter, målgruppe eller fremstillingsproces.