Hovedaktionær beskattet af kørselsgodtgørelse, privat spiritussalg og selskabshævninger

Sagen omhandlede en hovedaktionærs skatteansættelse for 2009-2011 vedrørende tre punkter: skattefri kørselsgodtgørelse, overskud fra uregistreret virksomhed med salg af spiritus, og hævninger fra selskabet anset som maskeret udbytte. Klageren mente, at betingelserne for skattefrihed og fradrag var opfyldt, og at diverse indsætninger på hans private konto ikke var skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten gav SKAT medhold i, at kørselsgodtgørelsen var skattepligtig. For 2010 var begrundelsen, at klageren ikke modtog løn og dermed ikke var lønmodtager. For 2009 og 2011 var begrundelsen, at de førte kørselsregnskaber var for mangelfulde til, at selskabet kunne opfylde sin kontrolpligt. Retten fandt også, at klageren havde drevet uregistreret virksomhed, da han ikke kunne dokumentere, at de mange indsætninger fra spiritussalg var skattefrie. Dog blev overskuddet for 2009 nedsat en smule efter anerkendelse af et enkelt udlæg. Endelig blev hævningerne fra selskabet anset for maskeret udbytte, da klageren ikke kunne bevise, at pengene var anvendt til selskabets formål. Aktieindkomsten for 2009 blev dog nedsat, da én overførsel blev anset for dokumenteret.

Landsskatterettens endelige afgørelse

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede tre hovedpunkter: skattefri kørselsgodtgørelse, overskud af uregistreret virksomhed og hævede midler fra selskabet (maskeret udbytte).

Ad agterskrivelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs procedure med fremsendelse af ændringsforslag og efterfølgende afgørelse var i overensstemmelse med reglerne i Skatteforvaltningsloven § 20.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9, stk. 4, er, at man er lønmodtager, og at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol med kørslen. Kravene til dokumentation er strenge.

• Indkomståret 2009: Klageren modtog løn og blev anset som lønmodtager. Landsskatteretten fandt dog, at det fremlagte kørselsregnskab var utilstrækkeligt til, at selskabet kunne udøve sin kontrolpligt. Regnskabet manglede specifikke adresser og angivelse af det erhvervsmæssige formål for hver tur. Godtgørelsen på 91.909 kr. blev derfor anset for skattepligtig.

• Indkomståret 2010: Klageren modtog ingen løn fra selskabet og kunne derfor ikke betragtes som lønmodtager i skattemæssig forstand. Da dette er en grundlæggende betingelse, var han ikke berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse. Godtgørelsen på 37.476 kr. var skattepligtig.

• Indkomståret 2011: Klageren modtog løn, men ligesom i 2009 var kørselsregnskabet mangelfuldt og levede ikke op til kravene for, at selskabet kunne føre tilstrækkelig kontrol. Godtgørelsen på 63.206 kr. var derfor skattepligtig.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på dette punkt for alle tre år.

Overskud af selvstændig virksomhed

Efter Statsskatteloven § 4 er al indkomst skattepligtig. Ved uforklarlige indsætninger på en bankkonto påhviler bevisbyrden for, at midlerne ikke er skattepligtige, skatteyderen. SKAT havde skønsmæssigt ansat et overskud baseret på indsætninger og hævninger relateret til spiritushandel, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde. De fremlagde e-mails og erklæringer var ikke tilstrækkelig dokumentation for, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler, lån eller udlæg. Retten fandt, at omfanget af køb og salg af spiritus udgjorde en uregistreret erhvervsvirksomhed.

Retten godkendte dog, at en enkelt indsætning på 3.516 kr. i 2009 var en dokumenteret tilbagebetaling af et udlæg. Overskuddet for 2009 blev derfor nedsat skønsmæssigt fra 38.000 kr. til 35.200 kr. (ekskl. moms). For indkomstårene 2010 og 2011 blev SKATs afgørelse stadfæstet.

Hævede midler i selskabet (maskeret udbytte)

Udlodninger fra et selskab til dets aktionærer er skattepligtige som aktieindkomst, jf. Ligningsloven § 16A. Klageren havde hævet betydelige beløb fra selskabets konto, som SKAT anså for maskeret udbytte.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at hævningerne var foretaget på vegne af et andet selskab ([virksomhed2] ApS) og ikke var tilgået ham privat. Bevisbyrden for, at hævningerne var selskabet uvedkommende, var ikke løftet.

Retten fandt det dog dokumenteret, at et beløb på 40.876 kr. var overført til en tredjepart ([LB] fra [virksomhed2] ApS) og derfor ikke skulle beskattes som udbytte hos klageren. Forhøjelsen af aktieindkomsten for 2009 blev derfor nedsat med dette beløb, fra 208.693 kr. til 167.817 kr. For indkomståret 2010 blev SKATs afgørelse stadfæstet.