Ugyldig skatteansættelse grundet manglende begrundelse for fravigelse af kort ligningsfrist

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 255.141 kr., svarende til 34.715 Euro, som blev fundet i kontanter på klagerens bopæl i forbindelse med en ransagning. SKAT baserede forhøjelsen på en privatforbrugsberegning, der viste et urealistisk privatforbrug og manglende plads til opsparing af de fundne midler.

SKATs begrundelse

SKAT henviste til Skattekontrolloven § 5, stk. 3 om skønsmæssig ansættelse, da klageren ikke kunne dokumentere, at pengene stammede fra skattefri midler. En privatforbrugsberegning for årene 2009-2012 viste et negativt privatforbrug, især for 2012. SKAT fastholdt, at fremlagte valutakvitteringer ikke dokumenterede køb af euro, men veksling til serbiske dinarer, og at der ikke var plads i indtjening eller formue til opsparing af valutaen. SKAT mente, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt, hvilket muliggjorde ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT anførte desuden, at reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke gjaldt, da varsling var sket inden udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 4.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at beløbet ikke var skattepligtigt, da det tilhørte klagerens ægtefælle og stammede fra skattefri erstatninger (arbejdsskadeerstatning og invalidesum). Repræsentanten anførte, at SKATs privatforbrugsberegning var forkert, da den ikke tog højde for lån og tilbagebetalinger fra familiemedlemmer i Serbien.

Subsidiært blev det anført, at afgørelsen var ugyldig på grund af flere formelle mangler:

• Forældelse: Klageren var omfattet af den korte ligningsfrist (bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, senere bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013), som for indkomståret 2011 udløb den 30. juni 2013. SKATs varsel blev dog først sendt den 1. august 2013.
• Manglende begrundelse: SKATs afgørelse henviste hverken til bekendtgørelsen om kort ligningsfrist eller begrundede, hvorfor den forkortede frist ikke gjaldt. Dette blev anset for en væsentlig mangel i forhold til begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, som Skatteforvaltningsloven § 19 henviser til.
• Manglende overholdelse af reaktionsfrist: Klageren argumenterede for, at SKATs kundskabstidspunkt indtrådte senest den 27. august 2012 (ved modtagelse af kontoudtog), hvilket betød, at seksmånedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 udløb før varslingen den 1. august 2013.
• Manglende behørig varsling: Agterskrivelsen af 1. august 2013 varslede for indkomståret 2012, mens den endelige afgørelse var for 2011, uden tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Klageren bestred, at året var manuelt rettet på den modtagne agterskrivelse.

Landsskatteretten fandt, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Ifølge denne regel skulle SKAT afsende varsel om ændring af skatteansættelsen inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. SKATs varsel for indkomståret 2011 var dateret den 1. august 2013, hvilket var efter fristens udløb.

For at kunne foretage ansættelsen efter udløbet af den korte frist, skulle betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 være opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3.

Landsskatteretten bemærkede, at SKATs afgørelse ikke indeholdt en begrundelse for, hvorfor klageren blev anset for at have handlet mindst groft uagtsomt, eller at ansættelsen var truffet efter den omhandlede bestemmelse i bekendtgørelsen. Dette udgjorde en væsentlig mangel i forhold til begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, som Skatteforvaltningsloven § 20 henviser til.

Manglen antages at have haft betydning for klagerens mulighed for at anfægte ansættelsen. Derfor blev SKATs afgørelse anset for ugyldig og annulleret, jf. ligeledes SKM2003.248.ØLR.