Exemption-lempelse for sømand på norsk skib nægtet på grund af manglende beskatning i Norge

Sagen omhandler en dansk sømand, der var fuldt skattepligtig i Danmark, men arbejdede på norsk indregistrerede skibe i farvandene ud for Tanzania og Egypten. Klageren var omfattet af norsk social sikring (trygde) og mente derfor, at hans lønindkomst skulle lempes i Danmark efter exemptionsmetoden i henhold til Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKAT nægtede exemption-lempelse med den begrundelse, at Norge ikke beskattede den pågældende indkomst. Selvom arbejdet potentielt kunne falde ind under begrebet "international trafik", hvilket ville give Norge beskatningsretten, udnyttede de norske myndigheder ikke denne ret. Derfor mente SKAT, at Danmark som bopælsland havde ret til at beskatte indkomsten. Klagerens indkomst blev dog nedsat med den betalte norske trygde, jf. Ligningslovens § 8M, stk. 2.

Klageren argumenterede for, at skibenes norske flag betød, at norsk lovgivning gjaldt, og at Norge derfor havde beskatningsretten. Han henviste desuden til, at betaling af social sikring i Norge burde udløse exemption-lempelse, og at han havde en berettiget forventning herom baseret på mundtlige samtaler med SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark som bosiddende her, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Den fulde skattepligt omfatter al indkomst, uanset hvor den er optjent, jf. Statsskattelovens § 4.

Retten vurderede, at klagerens arbejde, som indebar transport af gods fra havne i Tanzania og Egypten til boreplatforme i de respektive landes farvande, udgjorde "international trafik" i henhold til Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 3. Dermed havde Norge, som skibenes flagstat, som udgangspunkt beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til overenskomstens artikel 15, stk. 3.

Det afgørende for sagen var dog, at klageren ikke kunne dokumentere, at indkomsten rent faktisk var blevet beskattet i Norge. Tværtimod indikerede et brev fra de norske skattemyndigheder (Skatteetaten), at Norge ikke havde intern hjemmel til at beskatte den pågældende indkomst. Når kildestaten (Norge) ikke udnytter sin beskatningsret, overgår beskatningsretten til bopælsstaten (Danmark) i henhold til overenskomstens artikel 26, stk. 2, om subsidiær beskatningsret.

Selvom klageren var omfattet af social sikring i Norge, hvilket normalt ville udløse lempelse efter exemptionsmetoden, fandt Landsskatteretten, at dette ikke var tilfældet her. Da beskatningsretten i sidste ende tilfaldt Danmark, var der ikke tale om dobbeltbeskatning, som skulle lempes. Formålet med lempelsesreglerne er at undgå dobbeltbeskatning, ikke at skabe en situation med dobbelt ikke-beskatning.

Berettiget forventning

Landsskatteretten afviste klagerens argument om berettiget forventning baseret på mundtlige tilkendegivelser fra SKAT. Retten fastslog, at en sådan forventning kun kan beskyttes, hvis en række strenge betingelser er opfyldt:

• Der skal foreligge en positiv og udtrykkelig tilkendegivelse fra myndighederne.
• Tilkendegivelsen skal være klar, entydig og uden forbehold.
• Den skal være afgivet på grundlag af alle relevante oplysninger.
• Klageren skal have handlet i tillid til tilkendegivelsen.
• Tilkendegivelsen må ikke være i klar modstrid med lovgivningen.

Disse betingelser var ikke opfyldt i sagen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.