Nulstilling af udbytteskat - Direktørs viden om selskabets økonomiske situation

Sagen omhandler SKATs nulstilling af indeholdt, men ikke-betalt, udbytteskat på 1.400.000 kr. fra selskabet [virksomhed1] A/S. Landsskatteretten ophævede nulstillingen.

Faktiske omstændigheder

Skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, som via [virksomhed2] ApS ejede en aktiepost i [virksomhed3] A/S. I maj 2010 blev det på selskabets generalforsamling besluttet at udlodde udbytte til skatteyderen, og den indeholdte udbytteskat på 1.400.000 kr. blev indberettet til SKAT i september 2010. Selskabet oplyste dog i marts 2011, at årsrapporten for 2009 var fejlbehæftet, og at udbyttet aldrig blev vedtaget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelte, at årsrapporten for 2009 ikke kunne korrigeres, men måtte rettes i årsrapporten for 2010. SKAT fastholdt udbyttet for 2009, og denne afgørelse blev påklaget. Selskabet blev taget under konkursbehandling i maj 2012, og den indeholdte udbytteskat var ikke betalt. Kurator valgte ikke at opretholde klagesagen, hvorfor den bortfaldt.

Selskabets egenkapital udviklede sig markant fra 73.875.364 kr. ultimo 2009 til 524.230 kr. ultimo 2010. Bankkontoen udviste et positivt indestående på 646.499 kr. pr. 31. maj 2010, men blev negativ i august 2010. Skatteyderens advokat oplyste, at [virksomhed3] A/S i november 2009 modtog et kapitalindskud på 300 mio. kr. og var vurderet til 750 mio. kr. En udkast til fratrædelsesaftale fra juli 2010 dokumenterede tiltro til selskabets overlevelse. Dog meddelte [virksomhed3] A/S betalingsstandsning i oktober 2010 og indgav konkursbegæring i december 2010. Den daværende revisor i [virksomhed3] A/S bekræftede, at der i foråret 2010 ikke var tegn på, at selskabet ikke skulle fortsætte, og at konkurs ikke var forventet på udlodningstidspunktet.

SKATs argumentation

SKAT nulstillede den indeholdte udbytteskat med henvisning til Højesterets dom af 22. marts 2013 (SKM 2013.294HR), der udvidede nulstillingsprincippet for A-skat til også at omfatte udbytteskat. SKAT mente, at skatteyderen havde handlet culpøst, idet denne på udlodningstidspunktet og ved indsendelsen af udbytteerklæringen vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag indeholdelsen, og at selskabet ikke ville kunne opfylde forpligtelsen til at betale den indeholdte udbytteskat, jf. Kildeskatteloven § 60, stk. 1. SKAT fremhævede, at selskabet ikke overholdt betalingsfristen i Kildeskatteloven § 66, at udlodningen var sket ifølge regnskabet, at selskabet havde kapitalproblemer, og at skatteyderen som direktør ikke kunne have været uvidende om selskabets økonomiske vanskeligheder.

Skatteyderens argumentation

Skatteyderens advokat påstod nulstillingen ophævet. Det blev anført, at selskabets egenkapital ultimo 2009 var 73.875.364 kr., hvilket var den viden, man havde ved udbyttebeslutningen i maj 2010. Driftskontoen var positiv på dette tidspunkt. Det blev fremført, at selskabet ikke var nødlidende i en sådan grad, at det ikke kunne dække udbytteskatten. Investeringen i [virksomhed3] A/S var ikke tabt på generalforsamlingstidspunktet, og der var ikke påvist en culpøs handling fra skatteyderens side, da situationen i maj 2010 ikke forudså det senere kapitaltab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og ophævede nulstillingen af den indeholdte udbytteskat. Retten henviste til Kildeskatteloven § 60, stk. 1, hvorefter en skattepligtig person som udgangspunkt kan modregne indeholdte skattebeløb i slutskatten, selvom den indeholdelsespligtige ikke har afregnet skatten. Dog kan skattemyndighederne i visse tilfælde bortse fra dette, det såkaldte nulstillingsprincip, som Højesteret i dom af 26. maj 1981 (UfR 1981.473 H) og 22. marts 2013 (SKM 2013.294HR) har fastslået også gælder for udbytteskat indeholdt efter Kildeskatteloven § 66.

Retten konstaterede, at udbyttet blev anset for udloddet pr. 31. maj 2010, og at udbytteskatten skulle have været indbetalt senest ved udløbet af fristen for juni 2010, jf. Kildeskatteloven § 66, stk. 1. Da den indeholdte skat ikke var indbetalt, kunne nulstilling potentielt finde sted, hvis betingelserne var opfyldt.

Landsskatteretten gennemgik de fem betingelser for nulstilling, som beskrevet i SKATs juridiske vejledning:

• Virksomheden skal være med begrænset ansvar (opfyldt).
• Virksomhedens insolvens skal være konstateret (opfyldt, da selskabet var konkurs).
• Virksomheden skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat (opfyldt).
• Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer med væsentlig interesse og enerådende disposition i virksomheden (opfyldt, da skatteyderen var hovedaktionær, tegningsberettiget direktør og daglig leder).
• Nulstilling forudsætter, at de pågældende vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og at de bogførte skatter ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

Landsskatteretten fandt, at de første fire betingelser for nulstilling var opfyldt. Imidlertid var det ikke dokumenteret, at skatteyderen ved indeholdelsen af udbytteskatten indså eller burde have indset, at der ikke var økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse, eller at selskabet ikke ville kunne afregne skatten til SKAT. Specifikt var det ikke dokumenteret, at skatteyderen vidste eller burde vide, at selskabets aktiepost i [virksomhed3] A/S ville vise sig at være uden meget væsentlig værdi på tidspunktet for indeholdelsen. På baggrund af de fremlagte oplysninger om selskabets økonomi og vurderingen af [virksomhed3] A/S i foråret 2010, fandt retten ikke grundlag for at fastslå culpøsitet. Den påklagede afgørelse blev derfor ændret i overensstemmelse med påstanden.