Beskatning af yderligere løn: Manglende dokumentation for fradrag for hjemmekontor og kontor i Frankrig

Sagen omhandlede beskatning af en eneanpartshaver af yderligere løn fra dennes selskab, som SKAT havde fastsat til 56.635 kr. Beløbet bestod af 30.000 kr. til dækning af selskabets andel af udgifter til varme, el, vand, rengøring og vedligeholdelse relateret til et hjemmekontor i klagerens private bopæl i Danmark, samt 23.599 kr. og 3.036 kr. til indretningsudgifter for et kontor i klagerens private ejendom i Frankrig.

SKATs opfattelse var, at selskabets afholdelse af disse udgifter udgjorde private udgifter for klageren og derfor skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst som yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af beløbet. Det blev anført, at selskabet ikke havde behov for produktionsfaciliteter eller lager, og at virksomheden kunne drives fra både Danmark og Frankrig. Kontoret i Danmark var placeret på en særskilt mezzanin og indrettet til kontor, og udgifterne på 30.000 kr. var skønsmæssigt fastsat til at svare til kontorets forholdsmæssige andel af ejendommens samlede driftsomkostninger, en praksis der angiveligt var fulgt siden år 2000 efter aftale med SKAT. For kontoret i Frankrig blev det anført, at det var nødvendigt at etablere kontor der, da klageren og dennes ægtefælle opholdt sig i Frankrig fire måneder årligt. Udgifterne til byggesagkyndig og flisegulv var nødvendige i forbindelse med etableringen af kontoret, og arbejdet var bestilt af selskabets direktør. Klageren henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a vedrørende fradrag for driftsomkostninger og Den Juridiske Vejledning samt praksis (TfS 1996,361 LSR og TfS 1998,692 ØLD) vedrørende fradrag for arbejdsværelse i hjemmet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af klageren af yderligere løn med 56.635 kr. fra selskabet. Retten lagde vægt på følgende:

Generelle principper

• Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4.
• Udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til hjemmekontor i Danmark (30.000 kr.)

• Der var ikke fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, som selskabets andel skulle udgøre 30.000 kr.
• Det blev bemærket, at der var tale om variable udgifter, mens selskabets andel var fastsat årligt til et fast beløb.
• Da det hverken var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om erhvervsmæssige udgifter, og at selskabets andel svarede til 30.000 kr., kunne der ikke godkendes fradrag herfor.
• Udgifterne vedrørte klagerens private ejendom og blev derfor anset for at udgøre en privat udgift, afholdt af selskabet. Beløbet udgjorde derfor yderligere løn til klageren, jf. Statsskatteloven § 4.

Udgifter til indretning af kontor i Frankrig (23.599 kr. og 3.036 kr.)

• Der var indsendt et billede af kontoret i Frankrig, og fakturaer vedrørende udgifterne var fremlagt. Fakturaerne var dog sendt til klagerens private adresse med klagerens ægtefælle som modtager.
• På det foreliggende grundlag var det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var etableret et kontor i Frankrig, hvorfra selskabet drives minimum 4 måneder om året, og at der i den forbindelse var afholdt udgifter til indretningen heraf.
• Der kunne derfor ikke godkendes fradrag for udgifterne i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Udgifterne vedrørte klagerens private ejendom og blev derfor anset for at udgøre en privat udgift, afholdt af selskabet. Beløbet udgjorde derfor yderligere løn til klageren, jf. Statsskatteloven § 4.