Landsskatteretten: Afslag på genoptagelse vedrørende skattefri befordringsgodtgørelse

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2013. Klagerens repræsentant argumenterede for, at både Landsskatterettens og SKAT's afgørelser var ugyldige, da SKAT havde truffet afgørelse uden for sin kompetence.

SKAT havde oprindeligt foretaget en ekstraordinær ansættelse af klageren i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, med den begrundelse, at klageren eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT vurderede, at det var "mindre groft uagtsomt", at der ikke var ført den fornødne kontrol med de skattefrie kørepenge, og at dette forhold havde varet ved gennem hele klagerens ansættelse.

Klagerens repræsentant anførte, at den manglende kontrol, som SKAT henviste til, er en forpligtelse, der alene påhviler arbejdsgiveren, ikke lønmodtageren. Det blev fremført, at arbejdsgiveren ikke handler på vegne af lønmodtageren i denne sammenhæng, og at arbejdsgiverens eventuelle grove uagtsomhed ikke kan "smitte af" på lønmodtageren. Der var derfor ikke hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27 til at foretage en ekstraordinær ansættelse af klageren. Repræsentanten mente desuden, at Landsskatteretten havde overtrådt officialprincippet ved ikke at efterprøve SKAT's kompetence til at træffe afgørelsen i første instans.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes. Afgørelsen er truffet med henvisning til betingelserne for genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 2.

Retten lagde vægt på følgende:

• Ifølge bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil m.v.
• Såfremt arbejdsgiveren ikke overholder reglerne om kontrol, kan befordringsgodtgørelsen ikke anses for skattefri for modtageren.
• Den dagældende Bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1 fastsætter en kort frist for skatteansættelse, men undtagelser gælder, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. I sådanne tilfælde gælder fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
• Klagen vedrører fuldstændig identiske forhold for begge indkomstår, og fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 er overholdt.
• Da forudsætningen om arbejdsgiverkontrol ikke er opfyldt, kan befordringsgodtgørelsen ikke anses for skattefri for klageren.