Landsskatteretten stadfæster indkomstforhøjelser for manglende dokumentation af lønudbetalinger og udgifter

Sagen omhandler en klager, der er formand for et boligkompleks, og spørgsmålet om beskatning af løn udbetalt til hans døtre samt et beløb for en trappereparation. Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, idet de mente, at døtrene ikke var de rette indkomstmodtagere af de udbetalte beløb, og at udgifter til trappereparation ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.

Klagerens døtre, der var 15 år ved ansættelsens start, var ansat som medhjælper/havedame uden formelle ansættelseskontrakter, arbejdsbeskrivelser eller dokumentation for antal timer. Deres løn var markant højere end den løn, klagerens ægtefælle senere modtog for det samme arbejde. Lønudbetalingerne skete via checks, der ofte blev samlet og indsat på en fælleskonto, som klageren delte med den ene datter, og som blev brugt til familiens husholdningsudgifter.

I 2010 modtog klageren desuden 24.000 kr. i honorar for opsyn med en renovering, som fejlagtigt var indberettet som løn til en af døtrene. Klageren accepterede, at dette beløb skulle medregnes hos ham. Yderligere modtog klageren 30.000 kr. kontant i forbindelse med en trappereparation, hvoraf 20.500 kr. angiveligt dækkede materialer og 9.500 kr. arbejdsløn. SKAT havde ikke modtaget dokumentation for materialeudgifterne.

Klageren påstod, at hans personlige indkomst skulle nedsættes, idet lønnen til døtrene skulle beskattes hos dem, og at den fælles konto var irrelevant for skattemæssig betydning. Han henviste til en skriftlig erklæring fra boligkompleksets kasserer som bekræftelse på døtrenes ansættelse og udført arbejde, samt at checkudstedelse og indberetning var sket korrekt. Vedrørende trappereparationen anførte klageren, at kassereren havde bekræftet udgifterne, og at en skriftlig erklæring fra en professionel udøver dokumenterede materialeforbruget. Han bestred også, at Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 kunne anvendes til at ændre ansættelsen for 2009.

Frister for ansættelsesændring

Landsskatteretten fandt, at SKATs varsel om ændring af ansættelsen for 2009, 2010 og 2011 den 2. juli 2012 og afgørelsen den 14. august 2012 var foretaget inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Dette skyldtes, at fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 1. pkt. gælder, når en ændring er begrundet i et forhold, der også begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår.

Rette indkomstmodtager

Retten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det fremgår af Statsskatteloven § 4, og indkomst skal henføres til beskatning hos den, som anses for at have oppebåret indkomsten. Landsskatteretten fandt, at klagerens døtre ikke kunne anses for rette indkomstmodtager af de udbetalte beløb. Begrundelsen herfor var manglende dokumentation i form af:

• Ansættelseskontrakter
• Arbejdsbeskrivelser
• Dokumentation for antal timer
• Dokumentation for arbejdets karakter

Retten konkluderede, at klageren ikke havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at døtrene havde udført et reelt, selvstændigt arbejde, der berettigede til aflønning. Klageren blev derfor anset for rette indkomstmodtager.

Trappereparation

Vedrørende de 30.000 kr. udbetalt for en trappereparation i 2010, hvoraf 20.500 kr. angiveligt var til materialer og 9.500 kr. til arbejdsløn, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de afholdte udgifter. Skatteankenævnet havde tidligere henvist til manglende fakturaer, der opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 40. Landsskatteretten stadfæstede derfor forhøjelsen af klagerens indkomst med dette beløb.