Command Palette

Search for a command to run...

Manglende fradrag for underskud ved udlejning af ferielejligheder - ikke erhvervsmæssig virksomhed

Dato

20. februar 2014

Hoved Emner

Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Erhvervsmæssig udlejning, Fritidsboligbeskatning, Ligningsloven § 15 O, Virksomhedsordningen, Rådighedsret, Underskudsfradrag, Kapitalindkomst

Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens udlejning af to erhvervslejligheder i et ferie- og kursuscenter kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed, hvilket ville give ret til fradrag for underskud. Klageren selvangav underskud fra udlejningsvirksomhed for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, men SKAT godkendte ikke fradraget og beskattede i stedet lejeindtægterne efter reglerne for fritidsboliger i Ligningsloven § 15 O.

Klagerens lejligheder blev udlejet via ejerforeningen, som havde en samarbejdsaftale med [virksomhed1] A/S. Ejerforeningens vedtægter begrænsede ejernes egen benyttelse til maksimalt 5 uger pr. år mod betaling af 25 % af listeprisen. En bindende forhåndsbesked fra 2004 havde fastslået, at vedtægtsændringen, der tildelte ejerne begrænset rådighed, medførte, at lejlighederne ikke kunne indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, men skulle beskattes efter Ligningsloven § 15 O, hvis de ud fra en samlet vurdering stod til rådighed for ejeren.

Klageren argumenterede for, at udlejningen var erhvervsmæssig, da lejlighederne ikke var købt til privat anvendelse og ikke var benyttet privat. Det blev oplyst, at klageren og ægtefællen havde lejet andre lejligheder i feriecenteret to gange i de påklagede indkomstår i forbindelse med generalforsamlinger. Ejerforeningen attesterede, at ejerne ikke kunne disponere over egen lejlighed, men kunne leje en lejlighed som alle andre, dog med rabat.

SKAT fastholdt, at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, da klageren ikke effektivt havde fraskrevet sig egen benyttelse, og der ikke var dokumenteret, at lejlighederne ikke var benyttet privat. SKAT henviste til praksis, herunder SKM2002.229.HR, og opgjorde overskuddet efter Ligningsloven § 15 O, stk. 1, med fradrag for bundfradrag og 40 % af den reducerede lejeindtægt. Overskuddet skulle medregnes i kapitalindkomsten i henhold til Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6.

SKATs opgørelse af overskud ved udlejning

SkatteårNettolejeindtægt til ejer (kr.)Bundfradrag (kr.)40 % skattefri (kr.)Overskud (kr.)
200956.491-7.000-19.79629.695
201050.877-10.000-12.35128.526
201156.779-20.000-14.71222.067

SKATs afgørelse betød, at klageren ikke kunne anvende virksomhedsskatteloven, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klagerens udlejning af erhvervslejligheder ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed, og at fradrag for underskud derfor ikke kunne godkendes.

Landsskatteretten begrundede afgørelsen med følgende:

  • For at der skatteretligt foreligger erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed, kræves det som udgangspunkt, at ejeren effektivt har fraskrevet sig egen benyttelse af lejligheden, og at skatteyderen kan dokumentere, at lejligheden ikke er benyttet privat, jf. Ligningsvejledningen, afsnit E.A.1.2.3.6.
  • Det fremgik af ejerforeningens samarbejdsaftale med [virksomhed1] A/S samt af ejerforeningens vedtægter, at ejerne af ejerlejlighederne havde mulighed for at benytte deres egen lejlighed på fastsatte tidspunkter af året, samt at ejerne ved leje af ejerforeningens lejligheder betalte en nedsat leje.
  • Klageren og dennes ægtefælle havde lejet en lejlighed i ejerforeningen i 2009 og 2011. Disse ophold blev sidestillet med et ophold i én af klagerens egne lejligheder i ejerforeningen.
  • Da klageren i henhold til samarbejdsaftalen og ejerforeningens vedtægter havde mulighed for at råde over sine lejligheder, da der ikke forelå en fraskrivelse af rådigheden, og da der havde været ophold i ejerforeningens lejligheder, blev udlejningen ikke anset for erhvervsmæssig.
  • Overskuddet ved udlejningsvirksomheden skulle derfor opgøres i henhold til Ligningsloven § 15 O, stk. 1, som klageren var skattepligtig af. SKATs opgørelse af overskuddet blev fundet korrekt.

Landsskatteretten stadfæstede hermed SKATs afgørelse.

Lignende afgørelser