Landsskatteretten: Afgift af lystfartøjsforsikring – Hjemmehørende lystfartøj

Sagen omhandlede et forsikringsagenturs (selskabet) tilsvar vedrørende afgift på lystfartøjsforsikringer for perioden 2006-2013. SKAT havde forhøjet tilsvar med i alt 473.085 kr. baseret på en kontrol, der afdækkede manglende afregning af afgift for en række kunder. Hovedspørgsmålet var fortolkningen af begrebet "hjemmehørende" i Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer § 1, samt spørgsmålet om grov uagtsomhed i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

SKAT argumenterede for, at et lystfartøj var "hjemmehørende" i Danmark, hvis det havde fast hjemsted i en dansk havn, og ejeren var dansk statsborger eller herboende, medmindre fartøjet var registreret i et udenlandsk skibsregister. SKAT mente, at den juridiske vejlednings fire punkter om "hjemmehørende" ikke var udtømmende, og at en modsætningsslutning fra undtagelsesbestemmelsen i punkt 13 (udenlandsk ejede, udenlandsk registrerede fartøjer) kunne anvendes.

Selskabet påstod, at SKATs juridiske vejledning var udtømmende, og at afgiftspligt kun opstod, hvis et af de fire kriterier var opfyldt. De bestred også, at der var udvist grov uagtsomhed i de tilfælde, hvor SKAT havde forlænget fristen for opkrævning ud over den normale 3-års frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Sagens specifikke kundeforhold

Sagen omfattede flere kundegrupper med forskellige problemstillinger:

• Kunde 1 (USA/Danmark): En kunde, der købte en båd i 2006, oplyste at den lå i Danmark og at han ville flytte til Danmark i sommeren 2007. SKAT opkrævede afgift fra købstidspunktet og mente, at selskabet havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at opkræve afgift, da kundens adresse senere blev ændret til en dansk adresse i selskabets system.

• Kunder 2-9 og 12 (Cypern, Polen, Holland, Grønland): Disse kunder havde både med fast bådplads i Danmark, men var ikke registreret i et skibsregister. Ejere var bosiddende i udlandet (Cypern, Polen, Holland) eller Grønland. SKAT mente, at bådene var hjemmehørende i Danmark og dermed afgiftspligtige, da de ikke var registreret i et udenlandsk skibsregister. Selskabet fastholdt, at bådene ikke opfyldte kriterierne for at være hjemmehørende ifølge vejledningen.

• Kunder 10 og 11 (Grønland/Danmark): Disse kunder havde bopæl i Danmark i dele af perioden, men bådene lå angiveligt på Grønland. Forsikringerne dækkede dog også sejlads i danske farvande. Selskabet forklarede, at dækningen af danske farvande skyldtes en IT-fejl eller mangel på et specifikt grønlandsk sejladsområde i deres system på daværende tidspunkt. SKAT fastholdt afgiftspligten, da forsikringen dækkede danske farvande, og ejerne var bosiddende i Danmark i perioden.

SKATs samlede forhøjelse var baseret på en række individuelle beregninger for hver kunde og periode, hvor afgiften typisk var 1% af kaskosummen årligt (senere 1,34%).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der ved tilblivelsen af Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer ikke blev fastsat retningslinjer for begrebet "hjemmehørende". Rækkevidden af dette begreb er efterfølgende fastsat gennem administrativ praksis i SKATs Punktafgiftsvejledning og Den Juridiske Vejledning. Retten vurderede, at oplistningen i vejledningerne er udtømmende for, hvornår et fartøj kan anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer § 1.

Fortolkning af "hjemmehørende" og afgiftsfritagelse

Landsskatteretten fandt, at selvom punkt 13 under afgiftsfrie forsikringer i vejledningen indeholder en formulering om "hjemmehørende", er dette en udmøntning af Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer § 2, stk. 2 vedrørende diplomatiske udsendinge m.fl. Der var ikke tilstrækkelige holdepunkter til at slutte modsætningsvis herfra, således at begrebet "hjemmehørende" også skulle omfatte situationer, hvor fartøjet har fast bådplads i Danmark, men ikke er registreret i et skibsregister.

For kunderne 2-9 og 12, hvor fartøjerne ikke var optaget i noget skibsregister og havde fast bådplads i Danmark, var det derfor ikke berettiget, at SKAT havde opkrævet afgift. SKATs opkrævning på i alt 419.580 kr. for disse kunder blev nedsat til 0 kr.

Afgiftspligt for kunder med dækning i danske farvande

For kunderne 10 og 11, hvor selskabets policer også omfattede sejlads i danske farvande, og hvor selskabet ikke bestred, at fartøjerne som udgangspunkt skulle anses for hjemmehørende i Danmark, fandt Landsskatteretten, at afgiften var berettiget. Det blev fastslået, at de faktiske forhold i forsikringsperioden var afgørende, og at en fejl i selskabets IT-system ikke kunne tillægges betydning. SKATs afgørelse om opkrævning af i alt 10.385 kr. for disse kunder blev stadfæstet.

Grov uagtsomhed og fristforlængelse (Kunde 1)

Vedrørende kunde 1 fandt Landsskatteretten, at den manglende afregning af afgift for 2006-2009 skyldtes selskabets grove uagtsomhed i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, da selskabet ikke havde fulgt op på kundens oplysning om flytning til Danmark. Tilregnelsen skulle dog først anses for opstået fra den 1. juli 2007, hvor kunden faktisk flyttede til Danmark, og ikke fra forsikringens tegning. Den opkrævede afgift for perioden 22. december 2006 – 22. december 2007 blev forholdsmæssigt nedsat fra 10.780 kr. til 5.390 kr. SKATs afgørelse om opkrævning af afgift for denne kunde for perioden 2006-2009 blev nedsat fra 43.120 kr. til 37.730 kr.

Samlet afgørelse

Landsskatteretten nedsatte SKATs samlede afgørelse om opkrævning af 473.085 kr. med 424.970 kr. til 48.115 kr.