Landsskatteretten: Skattepligt, Fri Bolig, Sommerbolig og Bil - Indkomstårene 2009 og 2010

Sagen omhandler en klager, der af SKAT blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010, samt beskattet af værdien af fri bolig, fri sommerbolig og fri bil. Klageren udrejste ifølge Folkeregistret til Tyskland i 2003 og senere til Frankrig, men havde ifølge de tyske og franske myndigheder ikke været skattepligtig der. SKAT modtog en anonym anmeldelse i 2007 om, at klageren fortsat boede i Danmark, hvilket førte til omfattende observationer og ransagninger af klagerens adresser og virksomhedsforbindelser i Danmark.

Skattepligt til Danmark

SKAT fastslog, at klageren havde haft rådighed over en helårsbolig i Danmark siden 2005 og havde været erhvervsmæssigt aktiv i landet, herunder som bestyrelsesformand i [virksomhed1] ApS. Baseret på politiets opgørelser af opholdsdage (minimum 175 dage i 2006, 196 dage i 2007 og 230 dage i 2008) og klagerens tilmelding til Folkeregistret i 2009-2010, anså SKAT klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1 og Kildeskatteloven § 7, stk. 1. Klageren bestred dette og henviste til sin tilknytning til Letland, hvor han havde bolig og kæreste, samt et alvorligt sygdomsforløb i 2009, som begrundede hans ophold i Danmark.

Fri bolig

SKAT anså klageren for at have fået stillet en helårsbolig til rådighed på [adresse1], 2. sal, af koncernen, hvor klageren var hovedanpartshaver. Værdien af den frie bolig blev opgjort til 76.486 kr. for begge år, baseret på ejendomsværdien og klagerens forholdsmæssige andel, fratrukket den betalte husleje på 179.000 kr. Klageren anførte, at han ikke var hovedanpartshaver, da hans anparter var B-anparter uden stemmemajoritet, og at den betalte leje var den lovlige markedsleje.

Fri sommerbolig

SKAT beskattede klageren af rådigheden over et sommerhus ejet af et datterselskab, hvor klageren var hovedanpartshaver. Værdien blev opgjort til 700.000 kr. for 2009 og 833.000 kr. for 2010, baseret på 14 % af ejendomsværdien, idet der var taget højde for en tinglyst brugsret i 5 uger. Klageren argumenterede for, at han ikke var hovedanpartshaver, at han allerede havde betalt for brugsretten, og at SKATs ansættelse var urimelig og ikke afspejlede markedsværdien for udlejning.

Fri bil

SKAT anså klageren for at have fået stillet en bil til rådighed af sit lettiske selskab. Bilen var observeret dagligt i Danmark og havde modtaget parkeringsbøder. SKAT beskattede klageren af værdien af fri bil med 71.996 kr. i 2009 og 17.999 kr. i 2010 (for perioden indtil beslaglæggelse). Klageren mente, at spørgsmålet skulle afklares efter lettiske skatteregler, da han ikke var skattepligtig til Danmark, og subsidiært at beskatningen for 2010 kun skulle gælde for 22 dage.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om klagerens fulde skattepligt til Danmark for indkomstårene 2009 og 2010. Retten fandt, at klageren havde haft bopæl og taget ophold i Danmark siden 2006, primært på grund af rådighed over en helårsbolig og betydelig erhvervsmæssig aktivitet i Danmark. Det blev ikke dokumenteret, at klageren havde dobbeltdomicil i Letland i de omhandlede indkomstår.

Fri bolig

Landsskatteretten fandt, at klageren var hovedanpartshaver og dermed omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16a, stk. 6. Klageren havde rådighed over lejligheden på [adresse1], 2. sal. Værdien af den frie bolig blev opgjort til 62.616 kr. for både 2009 og 2010, hvilket resulterede i en nedsættelse af klagerens skattepligtige indkomst med 13.870 kr. i forhold til SKATs oprindelige ansættelse.

Fri sommerbolig

Retten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri sommerbolig. Klageren blev anset for hovedanpartshaver og havde rådighed over sommerhuset, da det ikke var udlejet, og der ikke forelå en fraskrivelse af rådigheden. Den skattepligtige værdi blev fastsat til 14 % af ejendomsværdien, hvilket resulterede i en værdi på 700.000 kr. for 2009 og 833.000 kr. for 2010.

Fri bil

Landsskatteretten fandt, at klageren som hovedanpartshaver havde haft rådighed over bilen i Danmark i indkomståret 2009 og frem til beslaglæggelsen den 23. marts 2010. Da klageren var fuldt skattepligtig til Danmark, skulle han beskattes af værdien af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 6 og Ligningsloven § 16, stk. 4. Den talmæssige opgørelse af værdien blev overladt til SKAT, da nyvognsprisen ikke var oplyst.