Afslag på genoptagelse af skatteansættelser på grund af overskredne frister og manglende dokumentation

Sagen omhandler en klagers anmodning om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for en række indkomstår, hvor SKAT havde foretaget skønsmæssige forhøjelser af virksomhedsoverskud på grund af manglende selvangivelser. Klageren drev flere virksomheder i perioden og fik foretaget følgende skønsmæssige ansættelser:

Klageren begrundede sin anmodning om genoptagelse med, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige og henviste til alvorlig, kronisk sygdom (Sarkoidose) som en særlig omstændighed, der havde forhindret hende i at varetage sine skattemæssige forpligtelser og reagere rettidigt. For indkomståret 2008 blev anmodningen indgivet rettidigt, men det nødvendige regnskab blev først fremlagt efter fristens udløb.

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om betingelserne for henholdsvis ordinær genoptagelse for 2008 og ekstraordinær genoptagelse for de øvrige år var opfyldt, herunder om klagerens sygdom udgjorde en "særlig omstændighed" efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse for alle de pågældende indkomstår.

Indkomstårene 2000-2003 og 2005-2006

For disse indkomstår var fristen for ordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 overskredet. Spørgsmålet var derfor, om der kunne ske ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 ikke var opfyldt. Retten lagde afgørende vægt på følgende punkter:

• Klageren havde ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelser var forkerte eller åbenbart urimelige baseret på de oplysninger, SKAT havde på ansættelsestidspunktet.
• Klagerens påstand om sygdom som en særlig omstændighed var ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Der var ikke fremlagt lægelig dokumentation, og det faktum, at klageren fortsat drev virksomhed i perioden, talte imod, at sygdommen havde forhindret hende i at reagere rettidigt.
• Reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var væsentligt overskredet, da anmodningerne blev indgivet mellem 4 og 8,5 år efter ansættelserne. Der var ikke grundlag for at dispensere fra denne frist.
• For indkomstårene 2000 og 2001 var kravene desuden forældede på anmodningstidspunktet, jf. Skatteforvaltningsloven § 34a, stk. 4.

Indkomståret 2008

For indkomståret 2008 var anmodningen om genoptagelse indgivet rettidigt inden for den ordinære frist (1. maj 2012). Landsskatteretten afviste dog anmodningen om ordinær genoptagelse med følgende begrundelse:

• En betingelse for ordinær genoptagelse er, at der inden for fristen fremlægges oplysninger, der kan begrunde en ændring.
• Klageren fremlagde først regnskabet for 2008 den 7. december 2012, altså efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Da ordinær genoptagelse blev afvist, vurderede retten, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Også her blev anmodningen afvist med samme begrundelse som for de øvrige år, idet klagerens sygdomsforløb ikke blev anset for en tilstrækkeligt dokumenteret særlig omstændighed.

Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse i sin helhed.