Forbrugerklagenævnet afviste sag om vandmåler, da sommerhusudlejning var erhvervsmæssig

En sommerhusejer indbragte en sag for Forbrugerklagenævnet mod et vandværk, efter at vandværket uden varsel havde udskiftet sommerhusets vandmåler og i den forbindelse fjernet en installation, der muliggjorde aflæsning af vandforbruget inde i huset. Dette medførte, at sommerhusets lejere ikke kunne aflæse deres vandforbrug, og ejeren kunne derfor ikke opkræve dem for vand.

Sommerhusudlejning og erstatningskrav

Sommerhusejeren krævede erstatning på 2.636 kr. samt reparation af den fjernede installation. Baggrunden for erstatningskravet var tabt fortjeneste i forbindelse med udlejning af huset, da manglende aflæsningsmulighed forhindrede opkrævning af vandforbrug fra lejerne. Ejeren oplyste, at sommerhuset havde været udlejet siden 1998 med en årlig indtægt på ca. 70.000-85.000 kr., hvilket indikerer et stabilt og ikke ubetydeligt omfang af udlejningsaktiviteten.

Vandværkets manglende respons

Vandværket afviste sommerhusejerens krav og undlod at besvare Forbrugerklagenævnets henvendelse i sagen.

Forbrugerklagenævnets kompetence

Sagens kerne drejede sig om Forbrugerklagenævnets kompetence til at behandle klagen, hvilket afhang af, hvorvidt sommerhusejeren skulle betragtes som en forbruger i relation til vandleverancen. Ifølge dansk ret er en forbrugeraftale defineret som en aftale, hvor en erhvervsdrivende indgår aftale med en person, der hovedsagligt handler uden for sit erhverv. Dette er en forudsætning for nævnets behandling af sagen, jf. Lov om forbrugerklager § 7.

Forbrugerklagenævnet vurderede, at sommerhusejerens udlejning af sommerhuset havde haft et betydeligt omfang og en lang varighed. Nævnet lagde til grund, at den årlige indtægt fra udlejningen siden 1998 havde ligget på ca. 70.000-85.000 kr.

Vurdering af forbrugerstatus

På baggrund af udlejningens omfang og varighed fandt nævnet, at sommerhusejeren i relation til forbruget af vand i sommerhuset ikke hovedsagligt havde handlet uden for sit erhverv. Dette er en afgørende faktor for, om en aftale kan klassificeres som en forbrugeraftale i henhold til Lov om forbrugerklager § 7.

Afgørelse om kompetence

Da der ikke var tale om en forbrugeraftale, konkluderede Forbrugerklagenævnet, at det ikke havde kompetence til at behandle klagen. Sagen blev derfor afvist.