Beskatning af fri bil - Hovedanpartshaver - Mangelfuld kørebog - 2008-2010

Sagen omhandler en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der blev beskattet af værdien af fri firmabil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Selskabet, der drives fra klagerens bopælsadresse, erhvervede en VW Touran i september 2008, som var indregistreret til privat personkørsel. Klageren hævdede, at bilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt til kundebesøg og tilsynsopgaver i selskabets detailbutik i [by2], og at husstanden havde en privat bil til rådighed.

Klageren havde ikke ført et løbende kørselsregnskab, men indsendte et rekonstrueret regnskab baseret på kalendernoteringer. Dette regnskab angav ture direkte mellem bopælen og butikken i [by2] på adskillige dage i de pågældende år. Klagerens private bil, en VW EOS (senere Alfa Romeo Mito), havde kørt ca. 14.770 km årligt, mens firmabilen i en 10-måneders periode kørte 18.557 km. Klagerens ægtefælle ejede ikke bil og benyttede normalt klagerens privatbil.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet beskattede klageren af værdien af fri bil med 35.474 kr. for 2008 (4 måneder) og 106.423 kr. for både 2009 og 2010. Nævnet henviste til praksis om beskatning af firmabil til rådighed, hvor der er en forhåndsformodning om privat benyttelse, især for hovedanpartshavere, hvor dokumentationskravene er skærpede. Det blev fremhævet, at rådighed beskattes uafhængigt af privatkørslens omfang, og at kørsel mellem hjem og arbejde normalt anses for privat kørsel, medmindre den falder ind under Ligningsloven § 9 B. Nævnet fandt, at det rekonstruerede kørselsregnskab ikke tilstrækkeligt sandsynliggjorde, at klageren var afskåret fra privat brug af firmabilen.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil. Hun henviste til en principiel afgørelse fra Landsskatteretten (j.nr. 12-0189410), som ifølge klageren støttede hendes sag, da den fastslog, at kørselsregnskab ikke altid var påkrævet, hvis kørselsmønsteret kun indikerede erhvervsmæssig kørsel, og en passende privat bil dækkede det private behov. Klageren fastholdt, at firmabilen udelukkende var brugt erhvervsmæssigt til kundebesøg og varelevering, og at hendes private bil dækkede familiens behov. Hun argumenterede for, at hendes kontor på bopælsadressen var hendes primære arbejdsplads, og kørsel derfra til kunder var erhvervsmæssig. Klageren mente, at hendes detaljerede kalender og bilag kunne understøtte kørselsregnskabet, og at SKATs krav om præcise adresser var urimelige, da hun kunne bevise hver en kørt kilometer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om beskatning af fri firmabil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Retten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4, som fastslår, at værdien af benyttelse af andres biler i et ansættelsesforhold er skattepligtig. Det blev understreget, at den skattepligtige værdi af en bil stillet til rådighed for privat benyttelse fastsættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten, dog mindst 160.000 kr.

Begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på, at det efter praksis påhviler klageren som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for privat brug, jf. Vestre Landsrets dom af TfS2009, 1065 VL.

Retten bemærkede følgende faktiske forhold:

• Selskabets adresse var sammenfaldende med klagerens bopælsadresse.
• Firmabilen holdt parkeret på bopælsadressen efter arbejdstid.
• Klagerens ægtefælle ejede ikke bil i de omhandlede år og benyttede normalt klagerens private bil til arbejde.
• De fremlagte rekonstruerede kørebøger for 2008-2010 blev fundet mangelfulde, da:
  • Der ikke var ført løbende daglige registreringer med aflæsning af kilometertæller ved kørslens start og slut.
  • Der ikke var angivet præcise adresser på udrejsesteder og ankomststeder, men kun bynavne.
  • Formålet med kørslerne ikke var angivet tilstrækkeligt.
  • En sammenholdelse af de rekonstruerede kørebøger med klagerens kalender og fakturakopier vedrørende firmabilen viste uoverensstemmelser og mangelfulde angivelser.
  • Der var konstateret unøjagtige og mangelfulde overførsler af kørsler fra kalender til kørebogen.

På baggrund af disse forhold vurderede Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet formodningen om, at selskabets bil havde stået til rådighed for hendes private brug i de omhandlede indkomstår. Det forhold, at klageren havde kontor på bopælsadressen, ændrede ikke ved denne vurdering.

Den påklagede afgørelse blev herefter stadfæstet.