Beskatning af patientbetalinger for lægevikar i Norge fastsat efter retserhvervelsesprincippet

Sagen omhandlede en læge, der var fuldt skattepligtig i Danmark, og som havde arbejdet som lægevikar i Norge i 2010 uden at selvangive indkomsten. SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst, herunder en skønnet indtægt fra patienters egenbetaling på 366.958 kr.

Klagen til Landsskatteretten vedrørte udelukkende opgørelsen af indkomsten fra patienternes egenbetaling. Klageren fremlagde dokumentation og påstod, at indkomsten skulle fastsættes til 142.094 kr., svarende til de faktiske modtagne betalinger i 2010. Klageren anførte, at han bevidst havde undladt at inddrive betaling fra patienter, han vidste ikke kunne betale.

SKAT anerkendte den fremlagte dokumentation, men argumenterede for, at indkomsten skulle opgøres efter retserhvervelsesprincippet. Det betød, at indkomsten skulle medregnes, når retten til den var erhvervet, og ikke først ved betaling. Tab på ubetalte regninger kunne først fradrages, når tabet var endeligt konstateret.

Sammenligning af opgørelser for 2010

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten var enig med SKAT i den reviderede opgørelse af klagerens indkomst fra patienters egenbetaling for 2010.

Retten baserede sin afgørelse på to centrale skatteretlige principper:

• Indkomst skal beskattes i det år, hvor der er erhvervet ret til den, jf. Statsskatteloven § 4.
• Tab på fordringer kan først fradrages, når tabet er realiseret og kan gøres endeligt op, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 1.

Klageren havde erhvervet ret til honoraret, da behandlingen blev udført, og det var derfor dette beløb, der skulle indtægtsføres. At klageren undlod at inddrive visse beløb, betød ikke, at retten til indkomsten ikke var opstået. Et eventuelt tab kunne først fradrages, når det var konstateret som endeligt tabt.

Landsskatteretten fastsatte derfor indkomsten fra patienternes egenbetaling i 2010 til 159.163 kr. og nedsatte dermed den påklagede afgørelse med 207.795 kr.