Landsskatteretten: Skatteberegning af indkomst fra Grønland og Færøerne - Lempelse og fradrag

Sagen omhandler en fuldt skattepligtig dansk skatteyder, der i 2010 havde indkomst fra arbejde udført i Grønland og på Færøerne. Da indkomsten var beskattet i både Danmark og de respektive rigsdele, opstod der en dobbeltbeskatningssituation, som Landsskatteretten skulle tage stilling til, herunder korrekt anvendelse af lempelsesmetoder og behandling af lønmodtagerfradrag.

Faktiske oplysninger

Klageren, en læge, arbejdede i kortere perioder i Grønland og på Færøerne. Indkomsten fra Grønland udgjorde 133.414 kr. (betalt skat 60.909 kr.), og indkomsten fra Færøerne udgjorde 65.755 kr. (betalt skat 28.767 kr.). Den samlede udenlandske indkomst var 199.169 kr., med en samlet betalt udenlandsk skat på 89.676 kr.

SKATs årsopgørelse nr. 2 viste en samlet personlig indkomst på 711.704 kr., hvoraf 199.169 kr. var udenlandsk personlig indkomst. SKAT beregnede et nedslag for udenlandsk personlig indkomst (credit) på 79.513 kr. Denne beregning var baseret på en forholdsmæssig fordeling af den danske skat:

Efter Skatteankenævnets afgørelse blev der foretaget en ny årsopgørelse, hvor der blev givet exemptionslempelse på 29.605,43 kr. for den færøske indkomst og creditlempelse på 54.706,71 kr. for den grønlandske indkomst, i alt 84.312,14 kr.

Klageren gjorde gældende, at nedslaget i den danske skat skulle udgøre 95.759,14 kr., og at alle lønmodtagerfradrag skulle gives i den danske skat uden at reducere den udenlandske indkomst. Klageren mente, at SKATs fremgangsmåde var uden lovgrundlag og i strid med Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende både lempelsesmetoderne for dobbeltbeskatning og behandlingen af ligningsmæssige fradrag.

Lempelse for udenlandsk skat

Landsskatteretten fastslog, at klageren som fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1 og Statsskatteloven § 4 er skattepligtig af al indkomst, uanset hvor den stammer fra. Da indkomsten fra Grønland og Færøerne også var beskattet i disse lande, opstod der en dobbeltbeskatningssituation, som skulle lempes efter de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster.

• Grønlandsk indkomst: For indkomst fra Grønland anvendtes den almindelige creditmetode i henhold til artikel 22, stk. 1 og 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland. Dette indebærer, at Danmark giver et fradrag i indkomstskatten svarende til den betalte skat i Grønland, dog begrænset til den forholdsmæssige del af den danske skat, der kan henføres til den grønlandske indkomst. Landsskatteretten fandt, at når den grønlandske skat var højere end den danske skat af samme indkomst, skulle lempelsen begrænses til den forholdsmæssige danske skat.
• Færøsk indkomst: For indkomst fra Færøerne anvendtes exemptionmetoden med progressionsforbehold i henhold til artikel 19 og artikel 25, stk. 1, litra b, i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne metode indebærer, at den færøske indkomst medregnes i den samlede skattepligtige indkomst for at beregne skatten, hvorefter der gives et nedslag i den danske skat svarende til den del af den samlede skat, der kan henføres til den færøske indkomst.

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om, at nedslaget skulle svare til den fuldt ud betalte skat i de to lande, da lempelsen er begrænset af de respektive overenskomster.

Ligningsmæssige fradrag

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om ligningsmæssige fradrag. Retten henviste til Ligningsloven § 33 F, stk. 1 og Ligningsloven § 33 F, stk. 2, som fastslår, at udgifter, der vedrører udenlandsk indkomst, skal fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst, når den maksimale nedsættelse af dansk skat beregnes. Udgifter, der ikke kan henføres specifikt til dansk eller udenlandsk indkomst, skal fordeles forholdsmæssigt.

Retten understregede, at dobbeltbeskatningsoverenskomster alene regulerer staternes beskatningsret og ikke omfanget af fradrag, som bestemmes nationalt. Derfor udgjorde anvendelsen af Ligningsloven § 33 F ikke et brud på Danmarks internationale aftaler.