Stadfæstelse af afslag på genoptagelse af momstilsvaret grundet overskredet frist og manglende dokumentation for særlige omstændigheder

Sagen omhandlede en klagers anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2002. Klageren, der oprindeligt var timelønnet, indgik medio 2002 en samarbejdsaftale med sin arbejdsgiver og blev momsregistreret, hvorefter hun udskrev fakturaer for rengøringsarbejde. SKAT fandt dog efterfølgende ved en kontrol for 2002, at klageren var lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Klageren anmodede om tilbagebetaling af et momsbeløb på 26.720 kr. for den omhandlede periode. Klageren fremlagde kopi af et brev dateret den 11. maj 2005, som hun hævdede at have sendt til Told og Skat med anmodning om tilbagebetaling. Da hun ikke modtog svar, sendte hun en ny anmodning den 15. juni 2011. Klageren oplyste, at hun først i december 2012 blev kontaktet af SKAT, som angiveligt havde fundet det andet brev, men ikke det første.

SKATs afgørelse

SKAT afviste klagerens anmodning om genoptagelse med henvisning til, at fristen for at ændre momstilsvaret som udgangspunkt er tre år fra angivelsesfristens udløb. For den omhandlede periode var den seneste angivelsesfrist den 10. februar 2003. Da SKAT først modtog efterangivelsen den 16. juni 2011, var fristen overskredet. SKAT vurderede desuden, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af treårsfristen efter Skatteforvaltningsloven § 32, og at klageren ikke havde dokumenteret den ønskede ændring af momsen.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at hun sendte den første anmodning i maj 2005 og mente, at SKATs manglende besvarelse eller bortkomst af brevet ikke skulle komme hende til skade. Hun anførte desuden, at det er forkert at skulle betale både moms og A-skat af sin løn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at afvise genoptagelse af momstilsvaret. Retten lagde vægt på følgende:

• Klagerens anmodning om genoptagelse blev anset for modtaget af SKAT den 16. juni 2011. Det blev ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren allerede i maj 2005 anmodede om genoptagelse, da det påhviler klageren at dokumentere dette.
• Da anmodningen blev modtaget mere end tre år efter angivelsesfristernes udløb (senest den 10. februar 2003), var fristen for ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 overskredet.
• Retten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort eller dokumenteret, at der forelå "særlige omstændigheder" som omhandlet i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Der blev henvist til, at klageren ikke havde været forhindret i at rette henvendelse til SKAT forud for juni 2011. Der blev desuden henvist til praksis, herunder Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013, refereret i SKM 2013.739 ØLR.
• Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var derfor ikke opfyldt.