Afslag på efterfølgende afskrivninger stadfæstet grundet ændret indkomst

Sagen omhandler et selskabs anmodning om at foretage efterfølgende skattemæssige afskrivninger på ejede bygninger for indkomstårene 2009 og 2010. SKAT havde oprindeligt afvist anmodningen, og Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, dog med en ændret begrundelse.

Selskabet, stiftet i 2008, ejer ejendommene [adresse1], [by1], og [adresse2], [by2]. SKAT havde i første omgang forhøjet selskabets indkomst for 2009 og 2010 med henholdsvis 227.500 kr. og 161.648 kr. på grund af hovedanpartshaverens anvendelse af en af selskabets ejendomme som bolig. Efterfølgende blev disse forhøjelser nedsat, da hovedanpartshaveren havde betalt en del af huslejen.

Selskabets revisor anmodede om genoptagelse af den skattepligtige indkomst for at foretage efterfølgende bygningsafskrivninger som en konsekvens af SKATs indkomstforhøjelse. SKAT afviste dette med henvisning til, at bygningerne overvejende var udlejet til kontorformål, som ikke er afskrivningsberettiget jf. Afskrivningsloven § 14, stk. 2, og at kravet om etageareal i Afskrivningsloven § 19, stk. 4 ikke var opfyldt.

Klageren fastholdt retten til afskrivninger og anførte, at ejendommen var registreret som lager/fabriksejendom, og at lejers anvendelse var uvedkommende. Klageren påpegede også, at den ansatte indkomst ikke korrekt afspejlede alle reguleringer.

Indkomstreguleringer

Landsskatteretten havde i en tidligere kendelse af 8. juli 2013 omkvalificeret den af SKAT ansatte værdi af fri bolig fra maskeret udlodning til løn. Dette medførte en yderligere nedsættelse af selskabets indkomst. SKATs reguleringer af selskabets indkomst for 2009 og 2010 fremgår af nedenstående tabel:

Landsskatteretten fandt, at da selskabets skattepligtige indkomst for 2009 og 2010 efterfølgende var blevet reguleret til henholdsvis -29.920 kr. og 0 kr., var der ikke længere grundlag for at foretage efterfølgende afskrivninger i medfør af Bekendtgørelse om efterfølgende af- og nedskrivninger § 1, stk. 1. Dette skyldes, at formålet med efterfølgende afskrivninger er at udligne den skattemæssige effekt af SKATs ændringer, hvilket ikke var relevant, da indkomsten allerede var reduceret til nul eller et underskud.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på efterfølgende afskrivninger, men med en ændret begrundelse.

Retten bemærkede, at den ansatte indkomst for 2009 på 104.080 kr. allerede havde taget højde for regulering af købsmoms og tidligere afgørelser. Yderligere blev klagerens indkomst for indkomståret 2009 nedsat med 134.000 kr. som følge af Landsskatterettens kendelse af 8. juli 2013. I denne kendelse blev den tidligere ansatte værdi af fri bolig omkvalificeret fra maskeret udlodning til løn. Dette resulterede i et underskud på 29.920 kr. for indkomståret 2009, som delvist kunne anvendes i 2010, hvor indkomsten blev 0 kr.

Landsskatteretten henviste til Bekendtgørelse om efterfølgende af- og nedskrivninger § 1, stk. 1, som giver hjemmel til efterfølgende af- og nedskrivninger, hvis SKAT har foretaget en ændring i den selvangivne indkomst, hvorved den skattemæssige effekt af SKATs ændring kan udlignes helt eller delvist.

Selvom SKATs oprindelige afgørelse af 31. maj 2012 som udgangspunkt kunne begrunde efterfølgende afskrivninger, var klagerens skattepligtige indkomst for 2009 og 2010 efterfølgende blevet reguleret til henholdsvis -29.920 kr. og 0 kr. Da den skattepligtige indkomst allerede var reduceret til et niveau, hvor der ikke længere var en skattemæssig effekt at udligne, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for at foretage efterfølgende afskrivninger i medfør af bekendtgørelsen ikke længere var opfyldt. Afgørelsen blev derfor stadfæstet på dette grundlag.