Fradrag for erstatninger i selskabstømmersager godkendes efter genoptagelse

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for betalte erstatninger i forbindelse med selskabstømmersager, hvor klageren var interessent i en revisionsvirksomhed. Landsskatteretten havde oprindeligt ved kendelse af 18. december 2009 stadfæstet skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for udgifter på henholdsvis 11.399 kr. (2000), 50.221 kr. (2001) og 25.321 kr. (2002).

Baggrund for sagen

Klageren var interessent i revisionsvirksomheden [virksomhed1], som i indkomstårene 2000-2002 betalte erstatninger i selskabstømmersager. Klagerens andel af disse erstatninger udgjorde de nævnte beløb. Skatteankenævnet og Landsskatteretten nægtede oprindeligt fradrag med henvisning til, at erstatningsudbetalingerne ikke var et udslag af en normal driftsrisiko i revisionsvirksomheden, og dermed ikke fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT henviste til "Thrane-sagen" (TfS 1999, 897 H) og argumenterede for, at revisionsvirksomhedens medvirken til salg af overskudsselskaber lå uden for rammerne af normal revisionsvirksomhed, og at rådgiverens subjektive kendskab til handlens karakter skulle afspejle en adfærd inden for normal drift.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod fradrag med den begrundelse, at de udbetalte erstatninger var pådraget i forbindelse med sædvanlig drift af revisionsvirksomhed og var udslag af en normal driftsrisiko. Repræsentanten argumenterede for fradragsret som driftstab efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a eller som tab på en regresfordring efter Kursgevinstloven § 17, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev fremført, at revisionsvirksomheden ved indfrielsen af erstatningskravet havde erhvervet et regreskrav mod selskabstømmeren, som var insolvent, og at tabet derfor var fradragsberettiget. Det blev også understreget, at revisorernes bistand til sælgere af overskudsselskaber på tidspunktet for ydelsen faldt inden for rammerne af revisionsvirksomhed, og at de ikke havde grund til at antage, at køberne ulovligt ville tilegne sig selskabets midler. Repræsentanten bestred, at erstatningsretlige betragtninger skulle have betydning for spørgsmålet om fradragsret, og henviste til Højesterets præmisser i Thrane-sagen, der antydede muligheden for fradragsret for rådgivere.

Genoptagelse og ny vurdering

Sagen blev genoptaget i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 efter Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR) i en lignende sag. Denne dom fastslog, at et revisionsaktieselskab var berettiget til fradrag for driftstab i forbindelse med betaling af erstatning til dækning af statens skattekrav, når rådgiverens adfærd faldt inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og måtte betegnes som simpel uagtsomhed. SKAT udstedte efterfølgende et styresignal (SKM2012.733.SKAT), der bekræftede denne praksis. I den konkrete sag blev det oplyst, at de erstatningspådragende regnskabsudarbejdelser fandt sted i første halvdel af 1990'erne, men sagerne blev først forligt i 2000-2002. Erstatningerne blev afholdt af de interessenter, der var tilknyttet i 2000-2002, uanset om de var involveret i de oprindelige skader. Virksomheden havde en global forsikringsaftale med betydelig selvrisiko, som ingen af de udbetalte erstatninger oversteg, men det var virksomhedens opfattelse, at der højst havde været udvist simpel uagtsomhed, og at den udførte bistand var sædvanligt revisorarbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkender i overensstemmelse med Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR), SKATs styresignal af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT) og SKATs udtalelse af 29. maj 2013, klagerens fradragsret for betaling af erstatning i indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Landsskatterettens tidligere afgørelse af 18. december 2009 ændres hermed, og klageren gives fuldt medhold.

Fradragsbeløbene er som følger:

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse. Der er givet fuldt medhold i det påklagede forhold, hvilket kan medføre fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i henhold til Skatteforvaltningsloven § 56, jf. Skatteforvaltningsloven § 52.