Overførsler fra selskab til hovedaktionær anset som skattepligtig gave

Sagen omhandlede Skatteankenævnets afgørelse om, at overførte beløb fra selskaberne [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] Ltd til klageren i indkomstårene 2007-2010 skulle anses som skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen for alle indkomstårene.

Faktiske omstændigheder

Klageren var ejer af en blandet benyttet ejendom, hvor hun i 2005 optog et lån på 5.000.000 kr. Ifølge klagerens revisor blev låneprovenuet anvendt til udligning af klagerens mellemregningskonti med [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] Ltd, hvilket angiveligt resulterede i et tilgodehavende på 380.017 kr. for klageren. Klagerens tidligere ægtefælle var direktør i begge selskaber, og det danske selskab var indirekte ejet af klagerens tre døtre.

I indkomstårene 2007-2010 betalte [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] Ltd renter på klagerens realkreditlån samt en række andre private udgifter. De samlede beløb, som Skatteankenævnet anså for skattepligtig indkomst, var:

En privatforbrugsberegning for klageren i de pågældende år udviste et negativt privatforbrug før indbetalingerne fra selskaberne. Klageren indgik i 2012 et retsforlig med kurator i konkursboet efter [virksomhed1] A/S om betaling af 87.367 kr. Klageren solgte sin ejendom i 2012 med et provenu på 3 mio. kr. og fremlagde en erklæring fra 2013 om gæld til sin tidligere ægtefælle.

De detaljerede betalinger fra selskaberne var som følger:

Skatteankenævnets og SKATs opfattelse

Skatteankenævnet og SKAT anså de overførte beløb som skattepligtig indkomst for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4. Begrundelsen var primært manglende dokumentation i form af bogførte mellemregningskonti, låneaftaler eller andre skriftlige aftaler, der kunne underbygge transaktionerne som lån. Desuden blev retsforliget og den påståede indfrielse af mellemregninger i forbindelse med låneoptagelse i 2011 ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at de overførte beløb var betalinger via mellemregninger, og at beløbene fortsat henstod som skyldige for hende. Hun forklarede, at hendes private økonomi i en periode blev styret af bogholderiet i selskaberne, og at hun senere indfriede sin gæld ved låneoptagelse i sin faste ejendom. Klageren fremhævede, at hun på intet tidspunkt havde manglet reel mulighed for at indfri gælden, hvilket blev understøttet af hendes likviditet ved salg af ejendommen i 2012. Klageren gjorde desuden gældende, at hun ikke var rette skattesubjekt, da hun ikke var personligt involveret i selskaberne, og at beløbene i givet fald skulle henføres til hendes tidligere ægtefælle og døtre.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at indtægter fra løn og gaver er skattepligtig personlig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og c, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1, Personskatteloven § 4 og Personskatteloven § 4a. Indkomst skal henføres til den, der har oppebåret den (rette indkomstmodtager).

Landsskatteretten fandt, at:

• Overførslerne i indkomstårene 2008-2010 fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] Ltd, herunder betaling af renteudgifter på realkreditlån og løbende private udgifter, måtte anses for afholdte private udgifter for klageren.
• Klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for betalingsstrømme eller andet, der kunne underbygge hendes forklaring om, at de overførte beløb var låneforhold, der via kreditorskifte var overført til klagerens tidligere ægtefælle.
• Da klageren ikke havde et ansættelsesforhold til selskaberne, kunne beløbene ikke anses for løn.
• Der ikke var fremlagt låneaftaler eller specifikke mellemregningskonti, hvorfor det ikke var godtgjort, at der forelå et låneforhold mellem klageren og selskaberne.
• Retsforliget af 16. januar 2012 med konkursboet efter [virksomhed1] A/S ikke blev tillagt afgørende betydning for klagerens skattepligt.
• Det heller ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens låneoptagelse i 2005 havde dækket de omhandlede beløb hos [virksomhed2] Ltd.

De omhandlede beløb blev derfor anset for gaver fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] Ltd til klageren, som var rette indkomstmodtager. Skatteankenævnets afgørelse blev derfor stadfæstet.