Fradrag for erstatninger i selskabstømmersager godkendt efter genoptagelse

Sagen omhandler en interessents fradrag for betalte erstatninger i forbindelse med selskabstømmersager, som revisionsvirksomheden [virksomhed1] var involveret i. Landsskatteretten havde oprindeligt i 2009 stadfæstet Skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for udgifter på henholdsvis 11.399 kr. (2000), 50.221 kr. (2001) og 25.321 kr. (2002). Begrundelsen var, at erstatningsudbetalingerne faldt uden for de normale rammer af revisionsvirksomheden og ikke var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten lagde dengang til grund, at revisionsvirksomhedens medvirken til salg af overskudsselskaber lå uden for rammerne af en normal og sædvanlig varetagelse af revisionsvirksomhed, og at udgifterne derfor ikke var udslag af en sædvanlig og naturlig driftsrisiko.

Sagen blev genoptaget i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 efter en Højesteretsdom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR) og et efterfølgende styresignal fra SKAT af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT). Disse nye retningslinjer fastslog, at fradrag for erstatninger i selskabstømmersager kan opnås som driftstab, hvis rådgiverens adfærd falder inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og kan betegnes som simpel uagtsomhed. Tabet skal således være et udslag af en naturlig driftsrisiko.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at de udbetalte erstatninger var pådraget i forbindelse med sædvanlig drift af revisionsvirksomhed og var udslag af en normal driftsrisiko. Det blev fremhævet, at revisorernes bistand til sælgere af overskudsselskaber på tidspunktet for ydelsen faldt inden for rammerne af revisionsvirksomhed, og at de ikke havde grund til at antage, at køberne ulovligt ville tilegne sig selskabets midler. Repræsentanten bestred også, at erstatningsretlige betragtninger skulle påvirke spørgsmålet om fradragsret, og henviste til Højesterets præmisser i Thrane-sagen (TfS 1999.897 H), som antydede mulighed for fradragsret for rådgivere. Alternativt blev det anført, at tabet var fradragsberettiget som tab på en regresfordring i medfør af Kursgevinstloven § 17, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da selskabstømmerne typisk var insolvente.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkender fradrag for betaling af erstatning i indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Afgørelsen er i overensstemmelse med Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR), SKATs styresignal af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT) og SKATs udtalelse af 28. maj 2013.

Landsskatterettens tidligere afgørelse af 18. december 2009 ændres hermed, og klageren gives fuldt medhold.

Fradragsbeløb