Fradrag for erstatninger i selskabstømmersager godkendt efter genoptagelse

Sagen omhandler en interessent i en revisionsvirksomhed, der søgte fradrag for betalte erstatninger i forbindelse med selskabstømmersager i indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Landsskatteretten havde oprindeligt i en kendelse af 18. december 2009 stadfæstet skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for udgifterne, idet erstatningsudbetalingerne blev anset for at falde uden for de normale rammer af revisionsvirksomheden og dermed ikke fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Baggrund for genoptagelse

Klageren anmodede om genoptagelse af sagen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 med henvisning til Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR). Denne dom fastslog, at et revisionsaktieselskab var berettiget til fradrag for driftstab i lignende sager, hvor erstatning blev betalt til dækning af statens skattekrav, forudsat at rådgiverens adfærd faldt inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og kunne betegnes som simpel uagtsomhed. Tabet skulle således være et udslag af en naturlig driftsrisiko.

SKAT udstedte efterfølgende et styresignal (SKM2012.733.SKAT) den 14. december 2012, der bekræftede muligheden for genoptagelse af skatteansættelser i sager om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager, hvis betingelserne om simpel uagtsomhed og naturlig driftsrisiko var opfyldt. Det blev også fremhævet, at forsikringsselskabets dækning eller afvisning af dækning kunne være et moment i vurderingen.

I den konkrete sag var erstatningsbeløbene udregnet på baggrund af principperne fra Højesterets dom i TfS 1999.897 H (Thrane-dommen), som Landsskatteretten tidligere havde lagt til grund for at nægte fradrag. Klagerens repræsentant argumenterede for, at erstatningerne var pådraget som et naturligt og sædvanligt led i revisionsvirksomheden, og at tabet var et udslag af en normal driftsrisiko. Det blev også anført, at der højst var udvist simpel uagtsomhed, og at den udførte bistand var sædvanligt revisorarbejde. Derudover blev det fremført, at revisionsvirksomheden ikke havde modtaget forsikringsdækning, da ingen af de udbetalte erstatninger oversteg selvrisikoen, men at der ville have været dækning, hvis selvrisikoen var overskredet, da der højst var udvist simpel uagtsomhed.

SKAT udtalte den 27. maj 2013, med henvisning til styresignalet, at klagerens skattepligtige indkomster burde nedsættes med de påklagede forhøjelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkender fradragsret for betaling af erstatning i indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Afgørelsen er i overensstemmelse med:

• Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR).
• SKATs styresignal af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT).
• SKATs udtalelse af 27. maj 2013.

Landsskatterettens tidligere kendelse af 18. december 2009 ændres hermed, og klageren gives fuldt medhold i sin anmodning om fradrag for følgende beløb:

• Indkomståret 2000: 11.399 kr.
• Indkomståret 2001: 50.221 kr.
• Indkomståret 2002: 25.321 kr.