Fradrag for erstatningsudgifter i selskabstømmersag godkendes efter genoptagelse

Sagen omhandler en interessent i en revisionsvirksomhed, der søgte fradrag for betalte erstatninger i forbindelse med selskabstømmersager i indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Landsskatteretten havde oprindeligt i 2009 stadfæstet skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for beløbene på henholdsvis 11.399 kr., 50.221 kr. og 25.321 kr.

Den oprindelige afgørelse var baseret på, at erstatningsudbetalingerne ikke blev anset for at være et udslag af en normal driftsrisiko i revisionsvirksomheden, og dermed ikke fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT argumenterede dengang med henvisning til "Thrane-sagen" (TfS 1999, 897 H), at revisionsvirksomhedens medvirken til salg af overskudsselskaber lå uden for rammerne af normal revisionsvirksomhed, og at der var udvist uforsvarlig tilsidesættelse af skattevæsenets interesser.

Klagerens repræsentant påstod fradrag med henvisning til, at erstatningerne var pådraget i forbindelse med sædvanlig drift og var udslag af en normal driftsrisiko. Det blev også anført, at tabet kunne være fradragsberettiget som tab på en regresfordring i medfør af Kursgevinstloven § 17, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da selskabstømmerne typisk var insolvente og ude af stand til at honorere erstatningskravene. Repræsentanten fremhævede desuden, at Højesteret i Thrane-sagen havde åbnet for muligheden for fradragsret for rådgivere.

Sagen blev genoptaget i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 efter en anmodning fra klagerens repræsentant. Anmodningen byggede på en ny Højesteretsdom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR) i en lignende sag, hvor et revisionsaktieselskab fik godkendt fradrag for driftstab i forbindelse med erstatningsbetalinger i selskabstømmersager. Denne dom fastslog, at hvis rådgiverens adfærd var af en karakter, der faldt inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og kunne betegnes som simpel uagtsom, ville erstatningen kunne fratrækkes som et udslag af en naturlig driftsrisiko.

Som følge af Højesteretsdommen udstedte SKAT et styresignal (SKM2012.733.SKAT) den 14. december 2012, der vejledte om genoptagelse af lignende sager. Styresignalet understregede, at en konkret vurdering skulle foretages, og at simpel uagtsomhed ville berettige til fradrag. Det blev også nævnt, at forsikringsselskabets dækning eller afvisning af dækning kunne indgå i vurderingen. I denne sag var der ingen forsikringsdækning, da erstatningerne ikke oversteg selvrisikoen, men det blev anført, at der højst var udvist simpel uagtsomhed, og at arbejdet var sædvanligt revisorarbejde.

SKAT udtalte den 22. maj 2013, med henvisning til styresignalet, at klagerens skattepligtige indkomster burde nedsættes med de påklagede beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte fradrag for betalte erstatninger i indkomstårene 2000, 2001 og 2002 med henholdsvis 11.399 kr., 50.221 kr. og 25.321 kr. Afgørelsen var en genoptagelse af en tidligere kendelse fra 2009, hvor fradrag blev nægtet.

Landsskatteretten ændrede sin tidligere afgørelse i overensstemmelse med:

• Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR), som fastslog, at et revisionsaktieselskab var berettiget til fradrag for driftstab i lignende sager, når rådgiverens adfærd faldt inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og kunne betegnes som simpel uagtsomhed.
• SKATs styresignal af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT), der præciserede, at erstatninger kan fratrækkes som driftstab efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvis rådgiverens adfærd var simpel uagtsom og tabet et udslag af en naturlig driftsrisiko.
• SKATs udtalelse af 22. maj 2013, der anbefalede at nedsætte klagerens skattepligtige indkomster i de påklagede indkomstår.