Efteropkrævning af told og importmoms - Unddragelse af toldtilsyn - Ikke frigivet forsendelse

Sagen omhandlede en efteropkrævning af told og importmoms på 15.000 kr. fra SKAT mod et selskab, der fungerede som godkendt afsender. Baggrunden var, at et vareparti blev anset for unddraget toldtilsyn, da det ikke befandt sig på den oplyste adresse under en fysisk kontrol forud for frigivelsen af en forsendelsesangivelse i NCTS-systemet. Desuden var forsendelsesangivelsen ikke medbragt i den lastbil, hvor varepartiet skulle befinde sig.

Sagens forløb

Selskabet indsendte den 27. februar 2013 en forudanmeldelse af en forsendelse til indladning og afgang samme dag. Kort efter meddelte SKAT, at forsendelsen var udtaget til fysisk kontrol. Da SKAT ankom til den anmeldte adresse, var varepartiet ikke til stede. Lastbilen med varepartiet vendte tilbage kort efter, men forsendelsesangivelsen var ikke medbragt. Forsendelsen blev som følge heraf ikke frigivet i NCTS-systemet.

SKAT mente, at varepartiet var unddraget toldtilsyn, hvilket medførte toldskyld efter EF-Toldkodeks artikel 203, stk. 1 og moms efter Momsloven § 12, stk. 1. Selskabet blev anset for debitor efter EF-Toldkodeks artikel 203, stk. 3, da det påhvilede selskabet at opfylde betingelserne for varepartiets midlertidige opbevaring eller forsendelsesprocedure. Told- og importmomsbeløbet blev opgjort ud fra en fakturaværdi på 37.500 kr., som selskabet havde stillet sikkerhed for.

Klagerens argumenter

Selskabet nedlagde principal påstand om, at det ikke kunne anses for debitor, da forsendelsesangivelsen ikke var opstartet, og varepartiet derfor stadig var under proceduren for midlertidig oplæggelse. Selskabet mente, at indehaveren af det midlertidige oplag, [virksomhed1] A/S, skulle anses for debitor. Subsidiært påstod selskabet, at told- og importmomsbeløbet skulle nedsættes, da varepartiets fakturaværdi fra eksportøren i Bangladesh kun udgjorde USD 4.109, hvilket ville resultere i et samlet beløb på 9.201 kr. SKAT var enig i, at beløbet skulle opgøres ud fra prisen til eksportøren i Bangladesh, men fastholdt, at selskabet var debitor.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og nedsatte den efteropkrævede told og importmoms til 0 kr.

Retten lagde til grund, at:

• Varepartiet var angivet til midlertidig oplæggelse hos en anden virksomhed.
• Selskabet, som godkendt afsender, havde forudanmeldt en forsendelse til Norge.
• SKAT havde udtaget forsendelsen til fysisk kontrol og meddelt dette til selskabet.
• Varepartiet var ikke til stede på den oplyste adresse ved SKATs ankomst, men befandt sig på en lastbil, der returnerede kort efter.
• Den forudanmeldte forsendelsesangivelse befandt sig ikke på lastbilen.
• Forsendelsen blev ikke frigivet af SKAT i det elektroniske forsendelsessystem NCTS som følge af kontrollen.

Retten fandt, at varepartiet som følge af den manglende frigivelse i NCTS-systemet ikke var blevet undergivet proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse i henhold til EF-Toldkodeks artikel 91, stk. 1, litra a). Dette blev understøttet af præmis 55 i EU-Domstolens dom i sag C-542/11 (Codirex Expeditie BV), som fastslår, at varer først henføres under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse ved frigivelsen.

Det var derfor ikke berettiget, at SKAT havde anset selskabet for debitor for det skyldige toldbeløb i sin egenskab af hovedforpligtet for forsendelsen efter EF-Toldkodeks artikel 203, stk. 3 eller som betalingspligtig person for importmoms efter Momsloven § 46, stk. 4.

Den påklagede opkrævning af told og importmoms på i alt 15.000 kr. blev derfor nedsat til 0 kr.