Landsskatteretten: Afslag på tilbagebetaling af naturgasafgift - Kraftvarmekapacitet

Sagen omhandlede et fjernvarmeselskabs (selskabet) anmodning om tilbagebetaling af naturgasafgift på 981.641 kr. for perioden 2008-2010. Selskabet, der distribuerer og sælger varme, producerer selv varme og indkøber desuden varme fra sit helejede datterselskab. Datterselskabet ejer et kraftvarmeværk, der producerer elektricitet og varme, og har ingen ansatte, idet selskabet varetager den samlede drift af begge anlæg, herunder brændselsindkøb og personale.

SKAT afviste anmodningen med henvisning til, at selskabet ikke opfyldte betingelsen om kraftvarmekapacitet i Gasafgiftsloven § 8, stk. 4. SKAT henviste til et nyhedsbrev fra 2007, der fastslår, at hvis kraftvarmeenheden og varmeproduktionsanlægget ikke ejes af samme juridiske enhed, er det et krav, at varmeproduktionsanlægget drives af virksomheden med kraftvarmekapacitet. Da datterselskabet er en særskilt juridisk enhed med kraftvarmekapacitet, og selskabet ikke selv har denne kapacitet, fandt SKAT, at betingelserne ikke var opfyldt, uanset at selskabet styrer driften og indkøb af brændsel.

Selskabets argumenter

Selskabet påstod, at anmodningen skulle imødekommes, idet det principalt gjorde gældende, at det havde kraftvarmekapacitet. Selskabet argumenterede for, at den fulde kontrol over datterselskabet og det fælles driftsansvar berettigede til afgiftslempelse. Det henviste til lovforslag L 81 (som udmøntede Lov nr. 1417 af 21. december 2005) og Skatteministerens svar i høringsfasen, hvor det blev anført, at det ikke er ejerskabet, men driften af anlægget, der er afgørende for el-patronordningen. Selskabet mente, at den samlede prioritering af varmeproduktionen ud fra produktions- og elpriser, med det formål at levere billigst mulig varme til kunderne, betød, at de facto rådighed over kraftvarmeanlægget var til stede. Selskabet mente, at SKATs afgørelse diskriminerede mellem lignende situationer baseret på placeringen af det fælles driftsansvar.

Subsidiært gjorde selskabet gældende, at der var fælles ejerskab for varmeproduktionsenheden og kraftvarmeenheden, da datterselskabet var helejet af selskabet, og begge enheder blev drevet som én fælles enhed med fælles drift og indkøb underlagt selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte selskabet tilbagebetaling af naturgasafgift. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Flertallets begrundelse

Flertallet, herunder retsformanden, lagde vægt på følgende:

• Det fremgår af forarbejderne til Gasafgiftsloven § 8, stk. 4 og stk. 5 (Lov nr. 1417 af 21. december 2005 og høringsnotat til L 81), at hensigten med el-patronordningen var at begrænse anvendelsesområdet, så fjernvarmeselskaber, der primært indkøber varme fra andre, ikke opnår godtgørelse for produktion på egne reserve- og spidslastkedler.
• Datterselskabet er en separat juridisk enhed i forhold til selskabet. Selvom selskabet ejer hele datterselskabet, medfører dette ikke, at datterselskabets kraftvarmeanlæg skal tages i betragtning ved vurderingen af, om selskabet har kraftvarmekapacitet.
• Kraftvarmeanlægget ejes af datterselskabet, som fakturerer varmeleverancerne til selskabet og oppebærer indtægterne fra salg af elektricitet. Begge selskaber afholder egne brændselsomkostninger for de anlæg, de ejer.
• Selskabet anses for at købe varme produceret på datterselskabets kraftvarmeanlæg. Derfor kan selskabet ikke anses for at have kraftvarmekapacitet og opfylder ikke betingelserne for tilbagebetaling af gasafgift i henhold til Gasafgiftsloven § 8, stk. 4.
• Driftsaftalen, udlån af personale og fælles produktionsplanlægning ændrer ikke ved den juridiske adskillelse og dermed manglende kraftvarmekapacitet hos selskabet selv.

Mindretallets begrundelse

Et retsmedlem fandt, at selskabets anmodning om tilbagebetaling skulle imødekommes. Dette blev begrundet med, at selskabet i realiteten har rådighed over kraftvarmeanlægget i datterselskabet, og at produktionen planlægges og afvikles efter den samlede økonomi i selskabet og datterselskabet.