Anerkendelse af erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed trods underskud i indkøringsfase

Sagen omhandler SKATs nægtelse af fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, selvangivet med henholdsvis -37.683 kr., -73.673 kr. og -95.431 kr. Klageren driver en virksomhed med branchekode "blandet drift", primært landbrug og husdyravl, samt fra 2012 også entreprenørarbejde/maskinstation. Virksomheden har været underskudsgivende siden 2008.

Faktiske oplysninger

Klageren købte en landbrugsejendom i april 2008. Virksomheden har indtil maj 2012 været drevet som bibeskæftigelse sideløbende med A-indkomst/dagpenge. Virksomhedens omsætning har hovedsageligt bestået af indtægter fra mælk og kvæg, maskinstation samt EU-støtte. Underskuddet har udviklet sig som følger:

Regnskaberne for 2009-2012 viste følgende hovedtal (udvalgte poster):

Klagerens A-indkomst var betydelig i årene 2008-2011, men faldt markant i 2012, hvor dagpenge udgjorde en større del af indkomsten.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT vurderede, at landbrugsvirksomheden ikke var erhvervsmæssig for indkomstårene 2009-2011. Begrundelsen var faldende omsætning, vedvarende underskud siden 2008 og manglende udsigt til overskud ved den valgte driftsform. SKAT mente, at underskuddet ikke var forbigående, og at virksomheden manglede den fornødne intensitet. SKAT lagde vægt på, at budgetter for 2013-2015 kun viste overskud, hvis indtægter fra entreprenørarbejde blev medregnet. SKAT anså landbrug og entreprenørarbejde som to separate virksomheder, hvis resultater skulle opgøres hver for sig, og at landbrugsvirksomheden fortsat ville være underskudsgivende, hvis entreprenørarbejdet blev fratrukket. Derfor blev fradrag for underskud nægtet, og klageren kunne ikke være tilmeldt kapitalafkastordningen.

Klagerens opfattelse og argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og at årene 2009-2011 udgjorde en erhvervsmæssig indkøringsfase. Det blev fremhævet, at virksomheden var blevet væsentligt udbygget i denne periode med forøget kreaturhold, maskinkapacitet, udvidet bygningsareal og forpagtning af yderligere jord. Disse investeringer og udvidelser var en integreret del af en plan, der resulterede i et overskud i 2012. Repræsentanten argumenterede oprindeligt for, at der var tale om én sammenhængende virksomhed, hvor maskinstationsarbejdet var integreret i landbrugsdriften. Senere tilbagekaldte repræsentanten denne påstand og argumenterede i stedet for, at både landbrugs- og maskinstationsvirksomheden hver for sig var erhvervsmæssigt drevet og overskudsgivende efter en normal indkøringsperiode. Der blev fremlagt nye opgørelser, der viste, at landbrugsvirksomheden efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter, udviste et lille overskud i 2010, 2011 og 2012, samt et overskud i 2013. Repræsentanten anførte, at en eventuel ukorrekt fordeling af kapacitetsudgifter i indkøringsfasen ikke kunne medføre, at virksomhederne ikke var erhvervsmæssigt drevet. SKAT fastholdt dog, at udgifterne skulle fordeles efter faktiske udgifter og henføres til den virksomhed, de vedrørte, og at landbrugsvirksomheden fortsat ville være underskudsgivende ved korrekt fordeling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvis driften ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok er sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter et rimeligt driftsresultat. Ved bedømmelsen af et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om virksomheden har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger.

Retten traf følgende afgørelse:

• Opdeling af virksomheder: Landsskatteretten fandt, at klageren har drevet flere virksomheder, idet maskinstationsvirksomheden ikke kan anses for en integreret del af landbrugsvirksomheden.
• Indkøringsfase for landbrug: Landbrugsvirksomheden blev anset for at have brug for en længere indkøringsfase end den periode, SKAT havde vurderet. Dette skyldtes især, at tilvækst i kvægbesætningen var sket ved eget tillæg.
• Erhvervsmæssig drift: Da landbrugsvirksomheden i 2013 udviste et lille overskud på 1.344 kr., delvist på baggrund af en stigning i indtægterne i forhold til det budgetterede, nærede retten betænkelighed ved at anse klagerens landbrugsvirksomhed for ikke erhvervsmæssigt drevet.
• Talmæssig opgørelse: Da SKAT ikke havde foretaget en prøvelse af den talmæssige opgørelse, og da fordelingen af udgifter mellem klagerens virksomheder ikke kunne opgøres af Landsskatteretten, blev den talmæssige fordeling overladt til SKAT i henhold til Forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 2.