Manglende fradrag for fremmed arbejde grundet manglende kasseregnskab

Sagen omhandler en personligt drevet virksomheds fradrag for udgifter til fremmed arbejde i indkomstårene 2010 og 2011. SKAT havde ikke godkendt fradragene på henholdsvis 356.000 kr. og 206.500 kr., hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Virksomheden, der opererede som vognmand, havde i tidligere indkomstår også fået underkendt fradrag for lignende udgifter. Klageren oplyste, at han følte sig snydt af en anden vognmand og havde betalt fakturaer kontant. SKAT konstaterede, at klageren i 2010 og 2011 fortsat havde fratrukket udgifter til fremmed arbejde, som var betalt kontant og bogført som "fremmed kørsel" modposteret som "hævet privat".

Udgifter til fremmed arbejde

SKATs begrundelse for ikke at godkende fradragene var, at udgifterne var betalt kontant til en person, der ikke var virksomhedens ejer, der var ingen specifikation af det udførte arbejde på fakturaerne, og klageren havde ikke ført et kasseregnskab. Desuden kunne de kontante hævninger i banken ikke dække fakturaernes pålydende. SKAT anså bilagene for at være uden reelt indhold og alene anvendt til at reducere moms- og skattebetalinger. For 2011 bemærkede SKAT desuden, at klageren havde haft to ruter, hvoraf han selv kørte den ene, hvilket gjorde det usandsynligt, at begge underleverandører (den kontant betalte og en bankoverført) havde udført arbejde.

Klageren fastholdt, at fradragene skulle godkendes som selvangivet, og at han var i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation til at bevise, at indkomsten var mindre end SKATs beregning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til fremmed arbejde i indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 356.000 kr. og 206.500 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at skattepligtige skal selvangive deres indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 1, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab baseret på løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. Skattekontrolloven § 3. Hvis regnskabet ikke opfylder disse krav, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt efter Skattekontrolloven § 5.

Retten fandt, at klageren ikke havde ført et kasseregnskab, og der var ikke foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, selvom der var oplyst kontante betalinger. De kontante betalinger var bogført på en konto for "privat hævet". Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke var opfyldt, kunne virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af skatteansættelsen. SKAT var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Vedrørende fradragsretten for udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, litra a, påhviler bevisbyrden som udgangspunkt virksomheden. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at virksomheden havde haft kontante midler til at foretage de store udbetalinger til fremmed arbejde. Der var desuden ikke anført hævninger på bankkontoen i en størrelsesorden, der kunne bekræfte de kontante betalinger af det fremmede arbejde.

Landsskatteretten anså derfor, ligesom SKAT, at bilagene vedrørende fremmed arbejde ikke kunne lægges til grund for skattemæssigt fradrag i de pågældende indkomstår.