Landsskatteretten: Boligmagasin til alle ansatte ikke omfattet af bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder

Sagen omhandler et bindende svar vedrørende beskatning af et arbejdsgiverbetalt magasin, [x1], som selskabet [virksomhed1] A/S tilsendte til samtlige 149 medarbejderes privatadresser. Spørgsmålet var, om værdien af magasinet (512 kr. årligt) kunne henføres til bagatelgrænsen på 5.500 kr. for arbejdsrelaterede personalegoder i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 3, 6. pkt. SKAT besvarede spørgsmålet med et "Nej", og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S er en førende virksomhed inden for design-tekstiler. Selskabet oplyste, at magasinet [x1] blev tilsendt til alle fastansatte medarbejdere (efter 3 måneders ansættelse) for at sikre, at de kunne bestride deres job og holde sig ajour med branchens udvikling. Virksomheden fremhævede, at det var afgørende for den kreative proces, at alle medarbejdere, uanset stilling, havde kendskab til designkultur og kunne bidrage med ideer. Magasinet blev anset for at have særlig relevans for alle medarbejdere, og selskabets produkter var ofte omtalt i bladet. Virksomheden fremlagde en oversigt over medarbejderfordelingen på afdelinger, som inkluderede alt fra Business Development til Warehouse Logistics og Canteen.

SKATs begrundelse

SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 om skattepligtig indkomst, som også omfatter naturalier (personalegoder). Ligningsloven § 16 præciserer, at personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdi. Loven indeholder to bagatelgrænser i stk. 3:

• Mindre personalegoder: Beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger 1.000 kr. (2011-niveau).
• Arbejdsrelaterede personalegoder: Beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger 5.500 kr. (2011-niveau). For at et gode er arbejdsrelateret, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.

SKAT henviste til SKM2012.326.SR, som bekræfter, at blade og magasiner kan henføres til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder efter en konkret individuel bedømmelse. SKAT afviste, at magasinet [x1] kunne sidestilles med en avis, og dermed var omfattet af formodningsreglen for "fri avis" i SKM2011.183.SKAT. SKATs opfattelse var, at selskabet ikke havde foretaget en konkret vurdering af den enkelte medarbejders behov for magasinet, da det blev leveret til alle medarbejdere uanset jobfunktion.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant argumenterede for, at der ikke skulle foretages en individuel vurdering for hver enkelt medarbejder. De fastholdt, at [x1] havde direkte arbejdsmæssig relevans for de fleste medarbejdere og blev modtaget i virksomhedens interesse. De nævnte eksempler på medarbejdergrupper (direktører, sælgere, kundeservicemedarbejdere, produktudviklere, marketing) der aktivt brugte bladet i deres arbejde.

Virksomheden fremhævede sin moderne, inkluderende virksomhedskultur, hvor alle medarbejdere bidrog til udviklingen, og det var vigtigt, at alle var velorienterede om boligindretning og design. De argumenterede for, at blade og aviser er sammenlignelige personalegoder, og at praksis for "fri avis" (SKM2011.183.SR) burde finde tilsvarende anvendelse for blade og magasiner. De mente, at [x1] var væsentligt mere arbejdsrelateret for deres medarbejdere end aviser var i de refererede bindende svar, og at det ville være administrativt tungt at foretage individuelle vurderinger. De foreslog, at medarbejdere, for hvem bladet ikke var arbejdsrelateret, selv skulle selvangive værdien.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten bemærkede indledningsvis, at et bindende svar i henhold til Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 2 kun kan vedrøre påtænkte dispositioner, selvom sagen også omhandlede gennemførte dispositioner.

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 3, 6. pkt., som fastslår, at goder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Hvis grænsen overskrides, beskattes hele værdien.

Retten gennemgik SKATs styresignal SKM2011.183.SKAT vedrørende "fri avis", som indeholder en formodningsregel om, at en arbejdsgiver uden lønnedgang kan undlade en individuel vurdering, hvis avisen i overvejende grad er til brug for arbejdet. Dog skal medarbejdere, for hvem avisen ikke er arbejdsrelateret, selv selvangive værdien.

Landsskatteretten fandt, at magasinet [x1] efter en sproglig forståelse hverken er eller kan sidestilles med en avis. Dette skyldes magasinets indhold, udgivelsesintervaller og målgruppe, som ikke er fuldt ud sammenlignelige med en avis. Derfor fandt retten ikke belæg for at anvende formodningsreglen for "fri avis" på magasinet [x1].

Da alle ansatte i selskabet, uanset arbejdsopgaver (f.eks. kantine- og lagermedarbejdere), fik magasinet leveret til deres bopæl, og det eneste krav var 3 måneders fastansættelse, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for, at selskabet på generel basis kunne yde magasinet til samtlige medarbejdere. En konkret vurdering af den direkte sammenhæng mellem magasinet og arbejdets udførelse for den enkelte medarbejder, eventuelt for grupper med ensartede arbejdsopgaver, var nødvendig.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse, hvilket betyder, at det bindende svar kun gælder for selskabets medarbejderes skattemæssige forhold, og at magasinet ikke generelt kan henføres til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder for alle medarbejdere uden en konkret vurdering.