Lønudbetaling til hovedanpartshavers datter – rette indkomstmodtager

Sagen drejede sig om beskatning af løn udbetalt af [virksomhed2] ApS til klageren, der er datter af selskabets hovedanpartshaver og direktør, [person1]. For indkomstårene 2010 og 2011 havde SKAT nedsat klagerens personlige indkomst med henholdsvis 9.636 kr. og 12.244 kr. SKAT anså de overskydende beløb for maskeret udbytte til faderen, idet klageren ikke blev anset for rette indkomstmodtager af den fulde udbetalte løn, jf. Statsskatteloven §§ 4 og 6.

Klageren var ansat under en kontrakt, der fastsatte en månedlig gage på 1.000 kr. for 3 timers ugentligt arbejde, svarende til en timeløn på 77,5 kr., med et tillæg på 100 % for weekend- og helligdagsarbejde. Hendes opgaver omfattede frankering, rengøring og klargøring af kursusmateriale. SKATs vurdering var, at de dokumenterede arbejdstimer ikke berettigede den fulde lønudbetaling, især i lyset af faderens bestemmende indflydelse i selskabet. SKAT godkendte kun den del af lønnen, der kunne dokumenteres via arbejdssedlerne. Derudover forhøjede SKAT klagerens indkomst med 250 kr. pr. måned for fri multimedier (mobiltelefon, internet og computerudstyr), jf. Ligningsloven § 16, stk. 12.

Klageren påstod, at der ikke skulle ske lønreduktion. Hun argumenterede for, at den faste løn var berettiget, da hun stod til rådighed for virksomheden med kort varsel, hvilket krævede et tillæg til lønnen, ligesom en tekniker i et forsyningsselskab. Det blev anført, at de udførte opgaver var omfattende, og at de noterede arbejdstimer ikke fuldt ud afspejlede den faktiske arbejdsindsats, især i weekender og om aftenen. Klageren fremhævede, at lønnen var differentieret mellem børnene baseret på deres indsats, hvilket modsagde, at der var tale om lommepenge. Det blev også anført, at vederlaget stod i rimeligt forhold til den præstation, børnene ydede, og at et vikarbureau ville have opkrævet et højere beløb for tilsvarende ydelser.

SKATs opgørelse over klagerens arbejdstimer og løn var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at klagerens indkomst ikke skulle nedsættes.

Retten bemærkede, at der for transaktioner mellem interesseforbundne parter gælder en skærpet bevisbyrde. Dog fandt Landsskatteretten, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde udført det pågældende arbejde for selskabet. Retten vurderede endvidere, at det modtagne vederlag ikke stod i misforhold til det udførte arbejde.

På denne baggrund fastslog Landsskatteretten, at lønnen skulle beskattes hos klageren som personlig indkomst, og ikke som maskeret udbytte hos hendes far. SKATs afgørelse blev derfor ændret i overensstemmelse med klagerens påstand.