Landsskatteretten: Beskatning af fri bil, kunst, løn til børn, kørselsgodtgørelse og andre udgifter i anpartsselskab

Sagen omhandler SKATs pålæg til [virksomhed1] ApS om at ændre indberetninger til Indkomstregisteret for 2012, hvilket resulterede i forhøjelser og nedsættelser af A-indkomst for hovedanpartshaveren [person1], dennes ægtefælle [person2] og deres tre børn. Selskabet, der drives fra hovedanpartshaverens private bopæl, er et kommercielt vidennetværk, der afholder kurser, seminarer og konsulentopgaver. Familien er de eneste ansatte i selskabet.

SKATs afgørelse vedrørte flere punkter, herunder værdi af fri bil, indkøb af kunst og blomster, løn til børn, skattefri kørselsgodtgørelse og andre private udgifter. SKAT argumenterede generelt for, at der var tale om interesseforbundne parter, hvilket skærpede dokumentationskravene, og at mange af de afholdte udgifter havde et udpræget privat islæt eller manglede tilstrækkelig erhvervsmæssig dokumentation.

Fri bil

SKAT forhøjede A-indkomsten for [person1] med 19.997 kr. vedrørende fri bil. SKAT mente, at bilen var til rådighed for privat brug, da den var parkeret på [person1]s private bopæl, som også var selskabets adresse. Selvom der forelå et kørselsregnskab, tillod en fraskrivelseserklæring privat kørsel i ferier, og SKAT påpegede, at rådighedsbeskatning udløses uafhængigt af omfanget af privat kørsel. Selskabet bestred dette og anførte, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt, bortset fra aftalte ferieperioder, hvor der blev betalt skat. Selskabet fremhævede, at [person1] havde en privat bil til rådighed og et fuldstændigt kørselsregnskab.

Indkøb af kunst og blomster

SKAT anså indkøb af kunst (32.320 kr.) og blomster (2.867 kr.) for private udgifter afholdt for [person1]. Begrundelsen var, at malerierne og blomsterne blev anvendt i kælderetagen af [person1]s private bolig, som selskabet brugte uden lejekontrakt eller husleje, og ejendommen var registreret som 100 % bebølsesejendom. Selskabet argumenterede for, at kunsten og blomsterne var købt for at gøre virksomhedens lokaler præsentable over for kunder og leverandører, og at lokalerne reelt fungerede som kontor for en virksomhed med betydelig omsætning og mange arrangementer.

Løn til børn

SKAT nedsatte A-indkomsten for børnene ([person3], [person4], [person5]) og forhøjede [person1]s A-indkomst med 13.303 kr. SKAT mente, at den udbetalte løn på 1.000 kr. pr. måned ikke var tilstrækkeligt begrundet af de faktiske arbejdstimer, og at arbejdssedlerne var mangelfulde. SKAT anså forskellen som en maskeret udlodning til [person1]. Selskabet anførte, at der var tale om en fast løn for at stå til rådighed for virksomheden, ofte med kort varsel, til opgaver som pakning af materialer, frankering og rengøring. Selskabet fremhævede, at børnenes indsats var reel og nødvendig for virksomhedens drift, og at lønnen var differentieret og ikke blot lommepenge.

Skattefri kørselsgodtgørelse

SKAT forhøjede A-indkomsten for [person1] med 47.557 kr. og for [person2] med 10.488 kr. vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse. SKAT fandt, at der ikke var ført tilstrækkelig kontrol med den udbetalte godtgørelse, da dokumentationen manglede præcise adresser, og der var uoverensstemmelser i datoer samt tilfælde, hvor begge ægtefæller fik godtgørelse for kørsel af samme rute samme dag. Selskabet bestred dette og henviste til intern og ekstern kontrol via fakturering til kunder, brug af lønsystem til satser og muligheden for at fremlægge yderligere dokumentation som mødereferater og kalenderinvitationer.

Øvrige udgifter

SKAT anså yderligere udgifter på 5.401 kr. som private udgifter afholdt for [person1]. Dette omfattede en rejse til Tyskland (3.698 kr.) og billetter til et arrangement (1.703,15 kr.). SKAT mente, at udgifterne havde et udpræget privat islæt, bilagene var stilet til [person1] personligt, og der manglede dokumentation for erhvervsmæssigt indhold. Selskabet forklarede, at Tysklandsrejsen var en strategitur for ledelsen ([person1] og [person2]) for at udvikle virksomhedens fremtidige fokus, og at arrangementet var en teambuilding-tur for alle medarbejdere (familien) for at forbedre arbejdsfordelingen. Selskabet påpegede, at SKAT havde godkendt jule- og sommerarrangementer i tidligere år, og at bagatelgrænsen for personalegoder ikke var overskredet for 2012.

10-turs kort til motionscenter

SKAT forhøjede A-indkomsten for [person2] med 750 kr. for et 10-turs kort til et motionscenter, betalt af selskabet. SKAT anså dette for en privat udgift uden erhvervsmæssig begrundelse, da adgang til et motionscenter ikke kunne siges at være forebyggelse af arbejdsrelaterede skader i skattemæssig forstand. Selskabet anførte, at tilbuddet var en forebyggende behandling for nakke- og skuldersmerter for medarbejdere, der sidder mange timer foran computeren, og at det var en del af en generel personalepolitik, hvor alle medarbejdere havde sundhedsforsikring.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse på visse punkter og stadfæstede den på andre, med følgende specifikke afgørelser:

Fri bil

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri bil for [person1]. Retten fandt, at da bilen var placeret på selskabets adresse, som var sammenfaldende med [person1]s private bopæl, havde [person1] bilen til rådighed hele året, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. Som hovedanpartshaver og selskabet var interesseforbundne parter, påhvilede der selskabet en skærpet bevisbyrde for, at den private rådighed over bilen effektivt var afskåret. Da den foreliggende aftale tillod privat kørsel, og bilen faktisk var brugt privat (f.eks. til ferier), blev det lagt til grund, at fri bil var stillet til rådighed. Et flertal af rettens medlemmer fandt ikke, at det var godtgjort, at bilen ikke havde været til rådighed for hovedanpartshaveren.

Indkøb af kunst

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at indkøb af kunst udgjorde maskeret udlodning til [person1]. Retten bemærkede, at selskabets brug af lokalerne i hovedanpartshaverens private bolig ikke var formaliseret via en lejekontrakt eller på anden måde udskilt fra privatboligen, og ejendommen var registreret som 100 % privat bebølse. Et flertal fandt det ikke godtgjort, at kunsten var indkøbt til virksomheden, og udgiften blev derfor anset som afholdt i hovedanpartshaverens interesse, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6.

Indkøb af blomster

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at indkøb af blomster udgjorde maskeret udlodning til [person1]. Begrundelsen var den samme som for indkøb af kunst: manglende formalisering af selskabets brug af lokalerne i privatboligen og ejendommens status som 100 % bebølse. Et flertal fandt det ikke godtgjort, at blomsterne var indkøbt til virksomheden, og udgiften blev anset som afholdt i hovedanpartshaverens interesse.

Løn til børn

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at lønnen til [person3], [person4] og [person5] skulle beskattes hos de tre modtagere. Retten fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at børnene havde udført det pågældende arbejde for selskabet, og at det modtagne vederlag ikke stod i misforhold til det udførte arbejde. Der var derfor ikke grundlag for at ændre den udbetalte A-indkomst eller beskatte den hos faderen, [person1], jf. Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.1.

Skattefri kørselsgodtgørelse til [person1] og [person2]

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at den udbetalte kørselsgodtgørelse til både [person1] og [person2] var skattepligtig personlig indkomst. Et flertal af retten lagde til grund, at medarbejdernes opgørelse over kørte kilometer var behæftet med uklarhed vedrørende destinationer og formål, og at selskabet som arbejdsgiver ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at udøve en effektiv kontrol, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5 og Ligningsloven § 9b, stk. 4 samt Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2.

Øvrige udgifter (rejse til Tyskland og billetter til arrangement)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at udgifterne til en strategirejse til Tyskland og billetter til et arrangement var private udgifter afholdt for [person1]. Et flertal fandt det ikke dokumenteret, at der var tale om udgifter med erhvervsmæssigt indhold. Som interesseforbundne parter påhvilede der selskabet en skærpet bevisbyrde, som ikke blev anset for løftet. Udgifterne blev derfor anset som private udgifter for hovedanpartshaveren, afholdt af selskabet, jf. Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6.

10-turs kort til motionscenter

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at udgiften til et 10-turs kort til motionscenter for [person2] var en skattepligtig privat udgift. Et flertal fandt ikke, at udgiften havde den fornødne direkte og entydige sammenhæng med selskabets virksomhed. Udgiften blev anset for begrundet i hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse og var selskabet uvedkommende. Det blev bemærket, at skattefrihed efter Ligningsloven § 30 forudsætter en generel personalepolitik, hvilket ikke var dokumenteret i sagen.