Beskatning af udeholdt leje - Selskabs lokaler i privat ejendom

Sagen omhandlede beskatning af en fiktiv lejeindtægt fra klagerens private bolig til hendes ægtefælles selskab, samt spørgsmålet om fradrag for tab på den tilgodehavende leje. Klageren og hendes ægtefælle tilflyttede en ejendom i maj 2008, hvor ægtefællens selskab, [virksomhed1] ApS, også fik adresse. Ejendommen var ejet ligeligt af klageren og ægtefællen. Selskabet, der blev stiftet i 2006, blev erklæret konkurs den 30. juni 2008 og opløst i 2011.

Ægtefællen havde opgjort et tilgodehavende på 84.480 kr. hos selskabet for leje af et kontor på 15 m2 i den private bolig for perioden maj 2008 til april 2010. Den årlige leje var opgjort til 1,3 % af ejendomsvurderingen, svarende til 42.250 kr. årligt eller 3.520 kr. pr. måned. Ægtefællen mente, at lejen var skattefri og ikke skulle selvangives, da den ikke var betalt.

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med halvdelen af den ansatte leje for perioderne maj-december 2008, hele 2009 og januar-april 2010. SKAT afviste fradrag for udgifter til el og vand samt nedsættelse af ejendomsværdiskatten på grund af manglende oplysninger. Endvidere blev fradrag for tabet afvist med henvisning til Kursgevinstloven § 14, stk. 2 og TfS1998.255.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet forhøjede klagerens indkomst for leje i 2008, 2009 og 2010. Nævnet godkendte, at lejen skulle beregnes som 1/3 % af ejendomsvurderingen, men nedsatte den samlede leje, da den faktiske vurdering var lavere end den anvendte. Der blev godkendt et skønsmæssigt fradrag for forbrugsafgifter på 250 kr. pr. måned (3.000 kr. pr. år) og en nedsættelse af ejendomsværdiskatten med 2 %. Ankenævnet afviste fradrag for tabet, idet det blev anset for et ikke fradragsberettiget formuetab, jf. TfS 1993.243. For 2010 blev der henvist til Kursgevinstloven § 14, stk. 2.

De forskellige afgørelser kan opsummeres som følger:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod forhøjelserne nedsat til 0 kr. med den begrundelse, at der ikke var opkrævet leje i de omhandlede år, og at selskabet ophørte med at bruge lokalet i ejendommen samtidig med ægtefællens fratræden den 1. juni 2009. Der blev endvidere anmodet om et skønsmæssigt fradrag for forbrugsafgifter på 252 kr. pr. måned.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2008 og 2009, men ændrede afgørelsen for 2010, så forhøjelsen for dette år blev nedsat til 0 kr.

Beskatning af ansat husleje

Det blev ubestridt, at selskabet havde drevet virksomhed fra klagerens og hendes ægtefælles ejendom siden maj 2008, og at der ikke var betalt husleje. Klageren blev derfor anset for skattepligtig af en ansat husleje. Ansættelsen var i vidt omfang baseret på oplysninger fra klagerens ægtefælle. Der blev henvist til Statsskatteloven § 4.

Landsskatterettens ansættelse af den skattepligtige lejeindtægt for klageren var som følger:

Fradrag for tab på tilgodehavende husleje

Der blev ikke godkendt fradrag for tab på den tilgodehavende husleje. Den manglende husleje blev, henset til ægtefællens stilling i selskabet, anset som et udtryk for et etableret låneforhold mellem klageren og selskabet. Klagerens konstaterede tab i forbindelse med selskabets konkurs udgjorde derfor et ikke fradragsberettiget formuetab, jf. TfS 1993.243.

Forhøjelse for indkomståret 2010

Med hensyn til forhøjelsen for 2010 fandt Landsskatteretten det betænkeligt at forhøje klageren i dette år. Dette skyldtes, at selskabet den 4. februar 2010 blev begæret tvangsopløst og den 21. april 2010 blev erklæret konkurs.