Skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af negativt privatforbrug

Sagen omhandler en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 349.000 kr. på grund af et negativt privatforbrug. Klageren, der var tilmeldt samme adresse som sin mor, havde ifølge SKATs opgørelse et negativt privatforbrug på -23.594 kr. i 2011, efter at have haft positive privatforbrug i de foregående år.

Faktiske omstændigheder

SKATs privatforbrugsopgørelse for 2008-2011 viste følgende:

Klageren havde modtaget betydelige erstatninger fra bilulykker i 2009, 2010 og 2011, som han oplyste at have hævet kontant og opbevaret hjemme, da han ikke var tryg ved banker. En del af disse midler blev angiveligt brugt til køb og salg af biler, hvoraf nogle ikke blev indregistreret i klagerens navn.

Yderligere udgifter, som SKAT identificerede, inkluderede:

• Leasing af en Mercedes Benz i 2011 med en éngangsydelse på 163.235 kr. og månedlige udgifter på 15.000 kr.
• Køb af en BMW X5 for 100.000 kr., registreret i klagerens tidligere kærestes navn af forsikringshensyn.
• Udførsel af valuta til Libanon i 2011 svarende til ca. 80.000 kr., som ikke var oplyst til toldkontrollen.

SKATs reviderede privatforbrugsopgørelse, der inkluderede disse udgifter samt skønnede beløb til drift af biler, mad, tøj og mobiltelefoni, resulterede i et samlet negativt privatforbrug på -349.188 kr. for 2011.

SKATs begrundelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst med 349.000 kr., da den selvangivne indkomst ikke var tilstrækkelig til at dække privatforbruget. SKAT afviste klagerens forklaring om opbevaring af store kontante beholdninger, idet der påhviler skatteydere en skærpet bevisbyrde for sådanne beholdninger, hvilket kræver et regnskab svarende til virksomheders kasseregnskab. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation i form af regnskaber eller fakturaer for bilhandler. Forhøjelsen blev beskattet i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1 og medregnet i den personlige indkomst jf. Personskatteloven § 3.

Klagerens argumenter

Klageren mente, at der ikke var grundlag for indkomstændringen. Repræsentanten anførte, at det negative privatforbrug i 2011 skyldtes anvendelse af kontante erstatninger opsparet i 2009 og 2010, hvor der var opsparet henholdsvis 188.465 kr. og 143.954 kr., i alt 332.419 kr. Dette beløb modsvarer det negative privatforbrug i 2011. Det blev også anført, at klageren stadig havde en betydelig kontantbeholdning hjemme, og at hans dispositioner var atypiske som følge af en diagnosticeret hjerneskade efter ulykkerne, hvilket gjorde ham utryg ved banker.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at privatforbruget kunne opgøres til et negativt beløb på 349.188 kr. Retten fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at der opbevares store kontante beholdninger, som er opsparet fra tidligere indkomstår.

Landsskatteretten henviste til følgende juridiske principper:

• Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4.
• Skattepligtige skal selvangive deres indkomst og dokumentere deres indtægts- og formueforhold jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1.
• Indkomsten kan forhøjes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt eller negativt. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, tiltrådt af Højesteret i domme som Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70HR.
• Specifikt fremgår det af SKM2008.905.HR, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten i et lønmodtagerforhold, hvis privatforbruget er negativt.

På baggrund af det negative kontante privatforbrug på -349.000 kr. fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af den personlige indkomst. Beløbet var skattepligtigt efter reglerne i Statsskatteloven § 4, stk. 1.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.