Genoptagelse af skatteansættelse vedrørende kapitalafkast i virksomhedsordning

Sagen omhandler SKATs afslag på at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000-2004. Klageren, der driver landbrugsvirksomhed og anvender virksomhedsordningen, ønskede at ændre kapitalafkastet og det opsparede overskud i virksomhedsordningen. Anmodningen var baseret på SKATs styresignal offentliggjort i SKM2011.810, som ændrede praksis og nedsatte kapitalafkastsatsen for de relevante perioder.

SKATs argumentation

SKAT afviste genoptagelse med den begrundelse, at styresignalet i SKM2011.810 alene gav adgang til at ændre i rentekorrektion og kapitalafkastet, men ikke i overskudsdisponeringen, herunder opsparet overskud og hensættelse til senere hævning. SKAT henviste til, at dette er særskilt reguleret af Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1, og at en ændring af kapitalafkastet ikke ændrer virksomhedens skattepligtige overskud.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant fastholdt, at der skulle ske genoptagelse og ændring af både kapitalafkastet og det opsparede overskud. Det blev anført, at klageren havde en klar skattestrategi om at optimere indkomsten mellem ægtefællerne for at undgå unødig topskat på kapitalindkomst. Hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt, ville klageren have selvangivet anderledes og opsparet mere i virksomhedsordningen, hvilket ville have reduceret den skattepligtige kapitalindkomst. Der blev henvist til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2013.767, som støttede muligheden for genoptagelse og yderligere opsparing af overskud. Klageren mente, at betingelserne for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 og omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000-2004. Begrundelsen var som følger:

• Styresignal og genoptagelsesadgang: Landsskatteretten henviste til SKATs styresignal offentliggjort i SKM2011.810, som angiver, at forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2006 og 2008-2010 giver adgang til genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i Skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27. Styresignalet åbner også for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser er opfyldt.
• Præcedens fra Landsskatteretten: Der blev henvist til Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.767, hvor der i en lignende sag blev givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter Skatteforvaltningsloven §§ 26, 27 og 30 var til stede. Denne kendelse førte til udstedelsen af et nyt styresignal, offentliggjort i SKM2014.502.
• Påvirkning af indkomstdisponering: Klagerens indkomstdisponering i virksomhedsordningen for de omhandlede år var påvirket af den for højt fastsatte kapitalafkastsats. Klagerens strategi om at optimere ægtefællernes indkomster for at undgå unødig topskat på positiv nettokapitalindkomst blev forhindret af den forkerte sats. Den for høje sats medførte, at klageren betalte mere i skat, end hvis han havde overskudsdisponeret med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast.
• Lignende sag vedrørende ægtefæller: Landsskatteretten henviste også til sin kendelse af 9. juli 2014 (j.nr. 12-0192000), hvor der i en lignende sag om ægtefæller blev givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter Skatteforvaltningsloven §§ 26, 27 og 30 var til stede.

I overensstemmelse hermed fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren var endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Dette indebærer, at der kan ske ændringer i overskudsdisponeringen vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan heller ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det blev bemærket, at omvalg kun kan ske, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.