Genoptagelse af skatteansættelse efter SKM2011.810 – Virksomhedsordning og kapitalafkastsats

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002 og 2004-2006. Klageren, der driver landbrugsvirksomhed og anvender virksomhedsordningen, ønskede at ændre kapitalafkastet og det opsparede overskud i virksomhedsordningen. Baggrunden for anmodningen var SKATs styresignal SKM2011.810, som ændrede praksis og nedsatte kapitalafkastsatsen for den relevante periode.

Klagerens repræsentant oplyste, at virksomhedens indkomst hvert år blev optimeret og disponeret mellem klageren og dennes ægtefælle efter en skattestrategi, der var afhængig af SKATs fastsatte kapitalafkastsats. Målet var at opnå tilnærmelsesvis samme størrelse af personlig indkomst for begge ægtefæller og overføre det fulde beregnede kapitalafkastbeløb til beskatning hos ægtefællerne.

SKAT afviste anmodningen om genoptagelse med den begrundelse, at styresignalet SKM2011.810 alene gav adgang til at ændre i rentekorrektion og kapitalafkastet, men ikke i overskudsdisponeringen, herunder opsparet overskud og hensættelse til senere hævning. SKAT henviste til Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 og Ligningsvejledningen, idet virksomhedens overskud ikke ændres ved en ændring af kapitalafkastet.

Klageren fastholdt sin påstand om genoptagelse og forøgelse af det opsparede overskud. Klageren argumenterede for, at han skulle have mulighed for at optimere sin indkomst, som han ville have gjort, hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt. Klageren henviste til Landsskatterettens kendelse SKM2013.767, som støttede genoptagelse og yderligere opsparing af overskud svarende til det nedsatte kapitalafkast. Klageren påpegede, at den for høje kapitalafkastsats havde medført unødig topskat for ægtefællerne, og at betingelserne for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 og omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 derfor var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at SKATs styresignal SKM2011.810 angiver, at en forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2006 og 2008-2010 giver adgang til genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i Skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27. Genoptagelse er dog kun mulig for skattepligtige, der er stillet dårligere. Styresignalet åbner også for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Landsskatteretten henviste til sin egen kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.767, hvor der blev givet medhold i genoptagelse og omvalg. Denne kendelse førte til et nyt styresignal, SKM2014.502.

Klagerens indkomstdisponering i virksomhedsordningen for de omhandlede år var påvirket af den for højt fastsatte kapitalafkastsats. Klagerens strategi om at optimere ægtefællernes indkomst til næsten samme størrelse for at undgå unødig topskat på positiv nettokapitalindkomst, betød, at den for høje kapitalafkastsats medførte en højere skat end nødvendigt.

Landsskatteretten henviste endvidere til sin kendelse af 9. juli 2014 (j.nr. 12-0192000) i en lignende sag vedrørende ægtefæller, hvor der også blev givet medhold i genoptagelse og omvalg.

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren var endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Dette indebærer, at der kan ske ændringer i overskudsdisponeringen vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan heller ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det blev understreget, at omvalg kun kan ske, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002 og 2004-2006.