Genoptagelse af skatteansættelser vedrørende kapitalafkast i virksomhedsordning

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2005, 2008 og 2009. Anmodningen skyldtes et styresignal fra SKAT (SKM 2011.810) vedrørende en forkert beregning af kapitalafkastsatsen i virksomhedsordningen. Klageren ønskede at nedsætte kapitalafkastet og tilsvarende øge det opsparede overskud.

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at en ændring i kapitalafkastet ikke automatisk gav adgang til at ændre i opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, da dette er særskilt reguleret i Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 og kræver en ændring i virksomhedens indkomst.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren var berettiget til genoptagelse, da den for høje kapitalafkastsats havde medført en højere beskatning og derved stillet klageren ringere. Repræsentanten henviste til Landsskatterettens kendelse i SKM2013.767.LSR, som omhandlede en lignende sag vedrørende tvangshævninger som følge af finansielle aktiver. Det blev anført, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter Skatteforvaltningsloven var opfyldt, da den for høje kapitalafkastsats havde betydet, at for meget af virksomhedens overskud var tvangshævet i stedet for opsparet. Klageren ville, hvis den korrekte sats havde været kendt, have kunnet afpasse sin indkomstdisponering bedre til topskattegrænsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt. Retten henviste til SKATs styresignal SKM 2011.810, som angiver, at en forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2010 kan medføre genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i Skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27. Genoptagelse er dog kun relevant for skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats.

Retten henviste endvidere til egne kendelser:

• SKM2013.767.LSR: Her blev det fastslået, at ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. er omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.
• SKM2014.730.LSR: Her blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering, så kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefæller kunne afpasses til topskattegrænsen.

Landsskatteretten konkluderede, at:

• Den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde betydning for klageren og medførte, at for meget af virksomhedens overskud var tvangshævet og ikke opsparet i virksomhedsordningen.
• Klageren kunne, hvis han havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, have foretaget indkomstdisponeringen for de omhandlede år, så den personlige indkomst var bedre afpasset til topskattegrænsen.
• Klageren var berettiget til at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1.
• Klageren var endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, idet omvalget var direkte forbundet med ændringen.
• Der kunne ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kunne ikke ændres.
• Der kunne ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene.
• Omvalg kunne kun ske i tilfælde, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2005, 2008 og 2009.