Genoptagelse og omvalg vedrørende kapitalafkast i virksomhedsordning som følge af SKM 2011.810

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001. Baggrunden var, at den offentliggjorte kapitalafkastsats for virksomhedsordningen var nedsat til en korrekt sats, jf. SKATs styresignal SKM 2011.810. Klageren ønskede derfor at korrigere det hidtil overførte kapitalafkastbeløb og forhøje det opsparede overskud, da det oprindelige beløb var beregnet ud fra en fejlbehæftet sats.

Klagerens anmodning

Klageren anmodede om følgende korrektioner:

• Indkomståret 2000: Nedsættelse af beregnet kapitalafkast med 26.839 kr. (fra 161.040 kr. til 134.201 kr.) og forøgelse af indkomst til virksomhedsbeskatning fra 57.849 kr. til 84.688 kr.
• Indkomståret 2001: Nedsættelse af beregnet kapitalafkast med 20.466 kr. (fra 122.796 kr. til 102.330 kr.) og forøgelse af indkomst til virksomhedsbeskatning fra 20.463 kr. til 40.929 kr.

SKATs afgørelse

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at styresignalet SKM 2011.810 alene gav ret til at ændre rentekorrektionen/kapitalafkastet. SKAT mente ikke, at ændringen samtidig gav adgang til at ændre størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, da dette er særskilt reguleret i Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. Ifølge SKAT krævede ændringer i opsparet overskud en ændring i virksomhedens indkomst, hvilket ikke var tilfældet ved en ændring af kapitalafkastet. SKAT henviste til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 som betingelser for ændring af skatteansættelsen.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant fastholdt, at den ønskede ændring af overskudsdisponeringen var en direkte konsekvens af den for højt fastsatte kapitalafkastsats. Det blev anført, at korrektioner i resultatdisponeringen i virksomhedsordningen hang uløseligt sammen med genoptagelsen af kapitalafkastberegningen. Hvis klageren havde kendt den korrekte sats, ville indkomstdisponeringen være foretaget anderledes, potentielt med afpasning af den personlige indkomst til topskattegrænsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001. Retten henviste til SKATs styresignal SKM 2011.810, som anfører, at en forkert beregning af kapitalafkastsatsen kan give adgang til genoptagelse af ansættelserne efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, hvis den skattepligtige er stillet dårligere. Styresignalet nævner også muligheden for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget.

Landsskatteretten lagde vægt på tidligere kendelser:

• SKM 2013.767: Her blev det fastslået, at ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. er omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.
• SKM 2014.730: Denne kendelse gav tilladelse til ændret overskudsdisponering for at afpasse kapitalindkomst og personlig indkomst til topskattegrænsen for ægtefæller.

Retten fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt i klagerens sag, da den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde haft betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde kendt den korrekte sats, ville indkomstdisponeringen have omfattet et mindre kapitalafkast, og den personlige indkomst kunne være afpasset til topskattegrænsen. Den for høje sats havde således medført, at der var betalt mere i skat, og at der var truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren blev derfor anset for berettiget til genoptagelse af ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Endvidere var klageren berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Det blev dog præciseret, at ændringer kun kunne ske i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, og at de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår ikke kunne ændres. Kapitalafkastgrundlagene kunne heller ikke ændres. Omvalg krævede en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.