Genoptagelse tilladt: Ændret kapitalafkastsats giver ret til omvalg af overskudsdisponering

Sagen drejede sig om en skatteyders anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2002. Anmodningen var baseret på SKATs styresignal SKM 2011.810, som omhandlede en forkert beregning af kapitalafkastsatsen. Skatteyderen ønskede at ændre den opsparede overskud og hensættelse til senere hævning inden for virksomhedsordningen, da den forkerte kapitalafkastsats havde ført til en uhensigtsmæssig indkomstdisponering, især i forhold til topskattegrænsen.

SKAT afviste oprindeligt anmodningen med henvisning til, at ændringer i opsparet overskud og hensættelse til senere hævning kun kunne ske, hvis der var ændringer i virksomhedens indkomst, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT mente, at en ændring i kapitalafkastet ikke ændrede virksomhedens overskud. SKATs afgørelse var baseret på Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at klageren skulle have mulighed for at optimere sin indkomstdisponering, som det ville have været muligt, hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt. Repræsentanten anmodede om en nedsættelse af kapitalafkastet og en tilsvarende forøgelse af indkomsten til opsparing i virksomhedsordningen, med det formål at afpasse den personlige indkomst til topskattegrænsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2002. Afgørelsen blev truffet med henvisning til:

• SKM 2011.810, som angiver, at forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2010 kan give anledning til genoptagelse af ansættelser efter reglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, forudsat den skattepligtige er stillet dårligere. Styresignalet nævner også muligheden for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget.
• Landsskatterettens tidligere kendelse i SKM 2013.767, hvor det blev fastslået, at ændringer i overskudsdisponering, herunder hensættelser til senere hævninger, er omfattet af begrebet “ansættelsesændring” i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.
• Landsskatterettens kendelse i SKM 2014.730, som tillod ændret overskudsdisponering for at afpasse kapitalindkomst og personlig indkomst til topskattegrænsen for ægtefæller.

Retten fandt, at betingelserne for genoptagelse og omvalg var opfyldt i klagerens sag, da den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde haft betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde kendt den korrekte sats, ville indkomstdisponeringen have kunnet omfatte et mindre kapitalafkast, og den personlige indkomst kunne være afpasset til topskattegrænsen. Den for høje sats havde således ført til uhensigtsmæssige selvangivne valg.

Klageren blev derfor anset for berettiget til genoptagelse af ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 og til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Det blev dog præciseret, at kun ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger kunne ske, mens faktiske hævninger i indkomståret og kapitalafkastgrundlagene ikke kunne ændres. Omvalg var kun muligt, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.