Genoptagelse og omvalg af overskudsdisponering som følge af forkert kapitalafkastsats

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002, som SKAT havde afvist. Anmodningen var begrundet i SKATs styresignal SKM 2011.810, der omhandlede en forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2010.

SKATs afgørelse afviste genoptagelse med den begrundelse, at en ændring i rentekorrektionen/kapitalafkastet ikke samtidig gav adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning. SKAT henviste til, at dette var særskilt lovreguleret i Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1, og at ændringer i opsparet overskud kun kunne ske, hvis der skete ændringer i virksomhedens indkomst, hvilket ikke var tilfældet ved ændring af kapitalafkastet.

Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren var berettiget til omvalg af opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning som følge af den ændrede kapitalafkastsats. Det blev anført, at klageren skulle have mulighed for at optimere indkomsten i de enkelte år, som han ville have haft, hvis SKAT havde anvendt den korrekte kapitalafkastsats. Klageren ønskede kapitalafkastet nedsat og indkomsten til opsparing i virksomhedsordningen øget tilsvarende med følgende beløb:

Repræsentanten oplyste, at klagerens strategi var at begrænse beskatning med topskat, og at en korrekt kapitalafkastsats ville have muliggjort en afpasning af den personlige indkomst til topskattegrænsen, herunder under hensyntagen til særlige regler om beskatning af kapitalafkast for ægtefæller.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse og omvalg var opfyldt i klagerens tilfælde. Dette skyldtes, at den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen have kunnet omfatte et mindre kapitalafkast, og den personlige indkomst kunne have været afpasset til topskattegrænsen.

Den for høje kapitalafkastsats havde bevirket, at der var betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Dette betød, at der var truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Landsskatteretten henviste til:

• SKATs styresignal SKM 2011.810, som anfører, at genoptagelse af ansættelser kan ske efter reglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, og at omvalg kan ske efter Skatteforvaltningsloven § 30.
• Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, hvor ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger mv. blev anset for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.
• Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, hvor der ligeledes blev givet tilladelse til ændret overskudsdisponering for at afpasse kapitalindkomst og personlig indkomst til topskattegrænsen.

Klageren blev på den baggrund anset for berettiget til at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1. Klageren var endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, idet omvalget var direkte forbundet med ændringen. Det blev præciseret, at der kunne ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kunne ikke ændres. Der kunne i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det blev bemærket, at der alene kunne ske omvalg for de tilfælde, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002.