Genoptagelse og omvalg af skatteansættelser som følge af fejlagtig kapitalafkastsats

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2004. Klagerens repræsentant argumenterede for, at den hidtil offentliggjorte kapitalafkastsats var fejlbehæftet, hvilket havde medført et for højt overført kapitalafkastbeløb fra virksomhedsordningen. Dette var i strid med den fastlagte skattestrategi og var baseret på styresignal SKM 2011.810.

SKAT afviste anmodningen med henvisning til, at ændringer i opsparet overskud og hensættelse til senere hævning kun kunne ske, hvis der skete ændringer i virksomhedens indkomst, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT mente, at en ændring i kapitalafkastet ikke ændrede virksomhedens overskud, og at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 ikke var opfyldt.

Klageren fastholdt, at indkomstoptimeringen i virksomhedsordningen var foretaget på et forkert grundlag på grund af de forkerte kapitalafkastsatser. Dette havde stillet klageren ringere, da en større del af virksomhedens indkomst var tvangshævet end nødvendigt. Klageren ønskede at nedsætte kapitalafkastet og forhøje opsparet overskud for indkomstårene 2000-2002, og for 2003-2004 ønskedes en tilsvarende mindre hævning af opsparet overskud og/eller yderligere opsparing. De ønskede ændringer var som følger:

Klageren argumenterede for, at hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt, kunne indkomstdisponeringen have været foretaget med afpasning af den personlige indkomst til topskattegrænsen, især under hensyntagen til reglerne om beskatning af kapitalafkast for ægtefæller.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2004.

Retten henviste til styresignal SKM 2011.810, som fastslår, at en forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2010 kan give anledning til genoptagelse af ansættelserne efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, forudsat at den skattepligtige er stillet dårligere. Styresignalet åbner også for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget.

SKAT havde afvist genoptagelse med henvisning til, at ændringer i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1.

Landsskatteretten fandt imidlertid, med henvisning til tidligere kendelser (SKM 2013.767 og SKM 2014.730), at ændringer i overskudsdisponering, herunder hensættelser til senere hævninger, er omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.

Retten vurderede, at den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde haft betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde kendt den korrekte sats, ville indkomstdisponeringen have kunnet omfatte et mindre kapitalafkast, og den personlige indkomst kunne have været afpasset til topskattegrænsen. Den for høje sats havde medført, at der var betalt mere i skat, og at der var truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

På denne baggrund blev klageren anset for berettiget til genoptagelse af ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 og til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Det blev dog præciseret, at de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår ikke kunne ændres, og der kunne ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Omvalg var kun muligt, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.