Genoptagelse af skatteansættelse vedrørende virksomhedsordning som følge af forkert kapitalafkastsats

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2001-2004 og 2006. Anmodningen blev fremsat på baggrund af SKATs styresignal SKM 2011.810, som omhandlede en forkert beregning af kapitalafkastsatsen i virksomhedsordningen. Klageren ønskede en omberegning af kapitalafkastet og en tilsvarende regulering af opsparet overskud og hævning af opsparet overskud.

SKATs afgørelse

SKAT afviste klagerens anmodning om genoptagelse. SKATs begrundelse var, at styresignalet SKM 2011.810 alene gav ret til at ændre rentekorrektionen/kapitalafkastet. SKAT mente ikke, at en ændring af kapitalafkastet samtidig gav adgang til at ændre størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, da dette er særskilt reguleret i Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT fastholdt, at virksomhedens overskud ikke ændres ved en ændring af kapitalafkastet, og derfor kunne der ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud. SKAT henviste til betingelserne for ændring af skatteansættelsen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at skatteansættelserne skulle genoptages. Repræsentanten argumenterede for, at den for høje kapitalafkastsats havde medført en ugunstig skattemæssig situation for klageren, herunder betaling af topskat, som kunne have været undgået ved en anden indkomstdisponering. Klageren havde en skattestrategi om at tilpasse ægtefællernes personlige indkomst til samme niveau for at minimere topskat. Hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt, ville klageren have selvangivet i overensstemmelse med de nu ønskede ændringer. Repræsentanten henviste til en analog sag, SKM 2013.767, og argumenterede for en formålsfortolkning af styresignalet, idet målet var at undgå skattemæssig ulempe for skatteydere som følge af den fejlbehæftede kapitalafkastsats.

Klageren ønskede følgende ændringer:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt i klagerens sag. Dette skyldtes, at den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde haft betydning for klageren, idet en for stor del af virksomhedens overskud var blevet tvangshævet i stedet for at blive opsparet i virksomhedsordningen. Klageren kunne, hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt ved indkomstdisponeringen, have afpasset sin personlige indkomst bedre til topskattegrænsen for indkomstårene 2001-2004 og 2006.

Landsskatteretten henviste til:

• SKM 2011.810, som angiver, at forkert beregning af kapitalafkastsatsen kan give grundlag for genoptagelse, hvis den skattepligtige er stillet dårligere.
• Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, som fastslog, at ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger er omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.
• Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, som ligeledes tillod ændret overskudsdisponering for at afpasse kapitalindkomst og personlig indkomst til topskattegrænsen.

Klageren blev anset for berettiget til at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Endvidere blev klageren berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Dette indebærer, at der kan ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Ligeledes kan kapitalafkastgrundlagene ikke ændres. Det blev understreget, at omvalg kun kan ske, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2004 og 2006.