Genoptagelse af skatteansættelser vedrørende kapitalafkast og opsparet overskud i virksomhedsordningen

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2004. Anmodningen blev indgivet på baggrund af SKATs styresignal SKM 2011.810, som omhandlede en forkert beregning af kapitalafkastsatsen i virksomhedsordningen. Klageren ønskede, at det beregnede kapitalafkast blev omberegnet med den korrekte sats, og at den deraf følgende reduktion af kapitalafkastet blev opsparet i virksomheden for at undgå topskat.

SKAT afviste genoptagelsen med den begrundelse, at styresignalet ikke gav adgang til at ændre overskudsdisponeringen, da dette ville kræve en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT mente, at en nedsættelse af kapitalafkastet ville medføre et større resultat af virksomheden, der skulle beskattes som personlig indkomst, og at styresignalet ikke åbnede for en udvidet fortolkning, der tillod ændring i opsparet overskud.

Klagerens repræsentant fastholdt anmodningen og henviste til, at den forkerte kapitalafkastsats havde medført en skattemæssig ulempe for klageren, da en større del af virksomhedens indkomst var blevet tvangshævet end nødvendigt. Repræsentanten argumenterede for, at klageren ville have disponeret anderledes, herunder ved meropsparing i virksomhedsordningen, hvis den korrekte sats havde været kendt. Der blev henvist til en analog sag, SKM 2013.767, og en senere kendelse, SKM 2014.730, som støtte for en udvidet fortolkning af genoptagelsesmuligheden.

De ønskede ændringer i kapitalafkast og opsparet overskud var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt i klagerens tilfælde. Den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde betydning for klageren, idet en for stor del af virksomhedens overskud var blevet tvangshævet i stedet for at blive opsparet i virksomhedsordningen. Klageren kunne, hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt ved indkomstdisponeringen, have afpasset den personlige indkomst bedre til topskattegrænsen for indkomstårene 2001-2004.

I overensstemmelse med Landsskatterettens tidligere kendelser, SKM 2013.767 og SKM 2014.730, blev klageren anset for berettiget til at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren var endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen.

Landsskatteretten præciserede, at:

• Der kan ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger.
• De faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres.
• Kapitalafkastgrundlagene kan ikke ændres.
• Omvalg kan kun ske i tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2004.