Genoptagelse af skatteansættelser grundet fejlagtig kapitalafkastsats

Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2006. Klageren anmodede om genoptagelse, da den offentliggjorte kapitalafkastsats, der blev anvendt i virksomhedsordningen, var for høj. Dette havde medført, at det overførte kapitalafkastbeløb var for højt, og klageren ønskede dette korrigeret baseret på den korrekte sats, som SKAT selv havde nedsat i styresignal SKM2011.810.

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at ændringer i opsparet overskud og hensættelse til senere hævning kun kan ske, hvis der er ændringer i virksomhedens indkomst, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT mente, at styresignalet SKM2011.810 alene gav ret til at ændre rentekorrektionen/kapitalafkastet, men ikke overskudsdisponeringen, da virksomhedens overskud ikke ændredes ved beregning af kapitalafkastet.

Klageren fastholdt, at den for høje kapitalafkastsats havde medført en for høj beskatning, idet kapitalafkastet var beskattet hos den ægtefælle med den højeste personlige indkomst. Klageren argumenterede, at med den korrekte kapitalafkastsats ville der have været mulighed for at øge virksomhedsopsparingen, og klageren var derfor stillet væsentligt ringere. Klageren anmodede om følgende ændringer:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2006. Afgørelsen blev truffet med henvisning til SKM2011.810, som angiver, at genoptagelse af ansættelser er mulig efter reglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, hvis den skattepligtige er stillet dårligere som følge af en forkert beregnet kapitalafkastsats. Endvidere kan der anmodes om omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget.

Landsskatteretten bemærkede, at SKAT havde nægtet genoptagelse med henvisning til, at ændringer i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. Imidlertid fandt Landsskatteretten, med henvisning til tidligere kendelser (SKM2013.767 og SKM2014.730), at ændringer i overskudsdisponering, herunder hensættelser til senere hævninger, må anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.

Retten fastslog, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt, da den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde kendt den korrekte sats, ville indkomstdisponeringen have kunnet omfatte et mindre kapitalafkast, og den personlige indkomst kunne have været afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats havde således medført, at der var betalt mere i skat, og at der var truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren blev derfor anset for berettiget til:

• Genoptagelse af ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.
• Selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen.

Det blev dog præciseret, at der alene kan ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Ligeledes kan kapitalafkastgrundlagene ikke ændres. Omvalg forudsætter en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.