Genoptagelse og omvalg af overskudsdisponering som følge af forkert kapitalafkastsats

Sagen omhandlede en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009. Anmodningen var begrundet i SKATs styresignal SKM 2011.810, som anerkendte en forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2010.

SKAT afviste genoptagelsen med henvisning til, at en ændring i opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1, kun kunne ske, hvis der var ændringer i virksomhedens indkomst, hvilket ikke var tilfældet ved en ændring af kapitalafkastet alene.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at klageren var berettiget til omvalg af opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning. Dette skyldtes, at den ændrede kapitalafkastsats havde stillet klageren ringere, og at klageren skulle have mulighed for at optimere indkomsten i forhold til topskattegrænsen. Repræsentanten henviste til, at der var hjemmel til at ændre beslutning om overførsel af overskud, når skatteansættelsen ændres som følge af Skatteforvaltningsloven § 26, Skatteforvaltningsloven § 27 og [Skatteforvaltningsloven § 30], idet SKAT havde begået en fejl.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse og omvalg var opfyldt. Retten henviste til tidligere kendelser, herunder SKM 2013.767 og SKM 2014.730, som fastslog, at ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger er omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30. Den for høje kapitalafkastsats havde bevirket, at klageren havde truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved det selvangivne valg, hvilket havde resulteret i en højere skattebetaling end nødvendigt. Klageren var derfor berettiget til genoptagelse af ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 26, Skatteforvaltningsloven § 27 og Skatteforvaltningsloven § 30 var opfyldt. Dette var i overensstemmelse med tidligere kendelser, herunder SKM 2013.767 og SKM 2014.730, som fastslog, at ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger er omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.

Den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde kendt den korrekte sats, ville indkomstdisponeringen have kunnet afpasses til topskattegrænsen med et mindre kapitalafkast. Den for høje sats medførte, at der blev betalt mere i skat end nødvendigt, og at der blev truffet uhensigtsmæssige valg ved selvangivelsen.

Klageren var derfor berettiget til genoptagelse af ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Det blev præciseret, at der kan ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men ikke i de faktiske hævninger eller kapitalafkastgrundlagene. Omvalg kræver en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2009.