Genoptagelse og ændret overskudsdisponering efter fejl i kapitalafkastsats

Sagen drejede sig om en skatteyders anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001 og 2002. Baggrunden var et styresignal fra SKAT (SKM 2011.810.SKAT), der oplyste, at kapitalafkastsatsen i virksomhedsordningen for perioden 2000-2010 havde været urigtigt opgjort. Klageren, der driver selvstændig virksomhed og anvender virksomhedsordningen, anmodede om genoptagelse for at forøge det opsparede overskud med beløb svarende til nedsættelsen af kapitalafkastet, beregnet efter den korrekte sats.

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at styresignalet alene gav ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet, men ikke i størrelsen af opsparet overskud eller hensættelse til senere hævning. SKAT henviste til Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1, som kræver en ændring i virksomhedens indkomst for at ændre opsparet overskud, hvilket ikke var tilfældet ved en ændring af kapitalafkastet.

Klageren fastholdt, at der skulle ske genoptagelse og omvalg. Klageren argumenterede for, at den forkerte kapitalafkastsats havde ført til uhensigtsmæssige beslutninger ved indkomstdisponeringen, herunder tilpasning af ægtefællernes personlige indkomst for at minimere topskat. Klageren ønskede at opspare den forskel, der opstod mellem det oprindeligt beregnede og det korrekte kapitalafkast, da dette ville være sket, hvis den rigtige sats havde været kendt på selvangivelsestidspunktet. Klageren mente, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 27 og Skatteforvaltningsloven § 30 var opfyldt, da en ændring af virksomhedens indkomst var sket.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001 og 2002.

Retten henviste til SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810.SKAT, som anfører, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen giver grundlag for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27. Det blev endvidere anført, at omvalg kan ske efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget.

Landsskatteretten lagde vægt på tidligere kendelser:

• SKM 2013.767.LSR (15. oktober 2013): Her blev det fastslået, at ændringer i overskudsdisponering, herunder hensættelser til senere hævninger, var omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.
• SKM 2014.730.LSR (9. juli 2014): Her blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering for at afpasse kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefæller til topskattegrænsen.

Retten fandt, at betingelserne var opfyldt i klagerens sag, da den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde haft betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde kendt den korrekte sats, kunne indkomstdisponeringen have omfattet et mindre kapitalafkast og et større opsparet overskud. Den for høje sats havde ført til uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

På denne baggrund blev klageren anset for berettiget til:

• Genoptagelse af ansættelserne for indkomstårene 2001 og 2002 med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1.
• Selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen.

Det blev præciseret, at ændringer kunne ske i overskudsdisponering vedrørende opsparet overskud, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kunne ikke ændres.