Genoptagelse og omvalg i virksomhedsordning som følge af fejlbehæftet kapitalafkastsats

Sagen omhandler SKATs afslag på en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001 og 2002. Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse, da den hidtil offentliggjorte kapitalafkastsats var nedsat til en korrekt sats, hvilket medførte, at det overførte kapitalafkastbeløb fra virksomhedsordningen var for højt. Klageren ønskede beløbet korrigeret og beregnet ud fra den korrekte sats, idet indkomsten hidtil var tilpasset via opsparinger i virksomhedsordningen efter en fastlagt skattestrategi. Der blev henvist til styresignal SKM 2011.810.

SKAT afviste genoptagelsen med den begrundelse, at styresignalet ikke gav adgang til ændring i overskudsdisponeringen, da det ville kræve en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 sammenholdt med den juridiske vejledning. SKAT mente, at en nedsættelse af kapitalafkastet ville medføre et større resultat af virksomheden, som skulle beskattes som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3, hvilket ville være til ugunst for klageren. SKAT henviste til betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren var berettiget til omvalg af opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning. Repræsentanten argumenterede for, at indkomstoptimeringen i virksomhedsordningen var foretaget på et forkert grundlag på grund af de forkerte kapitalafkastsatser, hvilket havde været til ugunst for klageren, da en større del af virksomhedens indkomst var tvangshævet end nødvendigt. Klageren ønskede kapitalafkastet nedsat og opsparet overskud forhøjet tilsvarende med 30.711 kr. for 2001 og 86.152 kr. for 2002. Det blev anført, at hvis klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, kunne indkomstdisponeringen være foretaget med afpasning af den personlige indkomst til topskattegrænsen, især under hensyntagen til reglerne om beskatning af kapitalafkast for ægtefæller.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse og omvalg var opfyldt i klagerens tilfælde. Afgørelsen bygger på følgende:

• Styresignal SKM 2011.810: Dette styresignal åbner mulighed for genoptagelse af ansættelser efter Skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27, samt omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis den skattepligtige er stillet dårligere som følge af den fejlagtige kapitalafkastsats.
• Tidligere Landsskatteretskendelser: Landsskatteretten henviste til kendelserne SKM 2013.767.LSR og SKM 2014.730.LSR, som fastslog, at ændringer i overskudsdisponering, herunder hensættelser til senere hævninger og afpasning af kapitalindkomst og personlig indkomst til topskattegrænsen for ægtefæller, er omfattet af begrebet ansættelsesændring og omvalg.
• Betydning for klageren: Den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde kendt den korrekte sats, ville indkomstdisponeringen have omfattet et mindre kapitalafkast, og den personlige indkomst kunne have været afpasset til topskattegrænsen. Den for høje sats medførte, at der blev betalt mere i skat, og at der blev truffet uhensigtsmæssige selvangivne valg.

Klageren blev derfor anset for berettiget til genoptagelse af ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 og til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen.

Begrænsninger for omvalg

Landsskatteretten præciserede, at:

• Der kan ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger.
• De faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres.
• Kapitalafkastgrundlagene kan ikke ændres.
• Omvalg kan kun ske i tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001 og 2002.