Stadfæstelse af afslag på genoptagelse: Fri bil og nulstilling af A-skat

Sagen omhandler SKATs afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 for en hovedanpartshaver. De centrale spørgsmål var, hvorvidt klageren skulle beskattes af fri bil, og om SKATs nulstilling af A-skat og AM-bidrag var berettiget. Klageren var ultimativ ejer af et anpartsselskab, der gik konkurs i 2010, og som skyldte indeholdt A-skat og AM-bidrag. Selskabet havde også stillet en bil til rådighed for klageren.

SKAT havde oprindeligt truffet afgørelse om beskatning af fri bil og nulstilling af A-skat og AM-bidrag i 2012, uden at klageren eller selskabet havde reageret på forslagene. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse med den begrundelse, at der ikke var foretaget en realitetsbehandling af forholdene, og at der forelå nye oplysninger.

Klagerens argumenter

Fri bil: Klageren argumenterede for, at bilen primært blev brugt erhvervsmæssigt til kundebesøg og transport af mandskab/værktøj, og at den ikke var hensigtsmæssig at bruge til privatkørsel. Klageren havde desuden flere private biler til rådighed, og der var ført en logbog over kørsel i selskabets bil. Købet af bilen ud af selskabet i forbindelse med konkursen skete for at undgå personlig kaution over for banken, ikke for at sikre privat rådighed. Klageren mente, at SKAT ikke havde indhentet tilstrækkelig dokumentation eller forholdt sig til husstandens bilforhold.

Nulstilling af A-skatter: Klageren bestred, at han vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke havde økonomisk evne til at indbetale de indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Det blev fremført, at selskabets årsregnskaber for 2008/09 ikke viste tegn på, at driften ikke kunne videreføres. Revisor havde aktiveret udskudte skatter, hvilket indikerer en forventning om 'going concern'. Klageren havde desuden indskudt private midler i selskabet. Klageren undrede sig over, at nulstillingen først skete 2-4 år efter de omhandlede perioder og ca. 2 år efter konkursen, især da konkursen blev begæret af SKAT selv. Klageren mente, at nulstillingen var en efterrationalisering for at gøre et personligt hæftelsesansvar gældende uden hjemmel, da der ikke var udvist forsæt eller grov uagtsomhed.

Genoptagelsesspørgsmålet: Klageren fastholdt, at der var grundlag for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 udover den udvidede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der ikke var sket en realitetsbehandling, og klageren havde været i en vanskelig personlig situation, der forhindrede rettidig reaktion på SKATs oprindelige forslag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009. Retten bemærkede, at en skattepligtig ikke har et ubetinget krav på genoptagelse, og at klageren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse var forkert. Fristen for genoptagelse var overholdt, da klageren var hovedanpartshaver, og de omhandlede forhold var kontrollerede transaktioner, hvilket udløste en 6-års frist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Fri bil

Landsskatteretten fandt, at der ikke var tilført sagen nye faktiske oplysninger, der kunne begrunde genoptagelse vedrørende beskatning af fri bil. Det blev anført, at når et selskab stiller en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 5. Værdien ansættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Retten lagde vægt på, at:

• Der ikke forelå et kilometerregnskab, der kunne godtgøre, at bilen alene var anvendt erhvervsmæssigt.
• Bilen i de omhandlede år hovedsageligt havde været parkeret ved klagerens bopæl, som også var virksomhedens forretningsadresse efter overdragelsen af aktiviteten i 2008. I sådanne tilfælde påhviler det skatteyderen at løfte bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat brug, jf. SKM2014.504.HR.
• Det forhold, at klageren også privat ejede bil, ikke var nye faktiske oplysninger og efter praksis heller ikke var afgørende for vurderingen af beskatning af fri bil.

Nulstilling af A-skat

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for genoptagelse på dette punkt. De regnskabsoplysninger, der forelå i 2010, var uændrede, ligesom de retsregler, hvorefter afgørelsen blev truffet, var uændrede. Den oprindelige afgørelse, hvor ændringen blev gennemført, havde ikke været påklaget. Retten fastslog, at det forhold, at klagerens repræsentant var af den opfattelse, at den retlige konklusion var forkert på grundlag af de allerede på daværende tidspunkt foreliggende fakta, ikke kunne begrunde genoptagelse, da der ikke var fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.