Klage over forskel i kommuneskatteprocent mellem forskuds- og årsopgørelse

Sagen omhandlede en klage over, at klagerens kommuneskatte- og kirkeskatteprocent ved slutligningen for 2010 ikke stemte overens med forskudsregistreringen. En teknisk fejl hos SKAT havde medført, at klagerens forskudsopgørelse for 2010 angav en kommuneskatteprocent på 24% og ingen kirkeskat, mens den korrekte kommuneskatteprocent for klagerens bopælskommune var 27,2% og kirkeskatten 0,65%. Denne uoverensstemmelse resulterede i en betydelig restskat for klageren.

Klageren gjorde principalt gældende, at forskudsregistreringen udgjorde en bindende administrativ afgørelse, som klageren i god tro havde indrettet sig efter. Han argumenterede for, at SKATs efterfølgende ændring af skatteprocenterne på årsopgørelsen var en annullering med tilbagevirkende kraft, hvilket stred mod forvaltningsretlige principper for begunstigende akter, især når den private part er i god tro og har indrettet sig. Klageren fremhævede, at skattesatserne er endeligt fastlagt ved forskudsregistreringen og ikke kan ændres af skatteyderen.

Subsidiært anførte klageren, at forskudsregistreringen havde skabt en berettiget forventning, og at SKATs passivitet ved ikke at opdage eller rette fejlen tidligere var en fejl i sig selv. Klageren mente, at han ikke havde lidt et tab, da han blot betalte den korrekte skat senere, men at den uforudsete restskat påvirkede hans økonomi væsentligt. Han henviste til, at SKAT er ansvarlig for korrekte oplysninger på skattekortet jf. Kildeskatteloven § 48, og at borgere må have tillid til myndighedernes oplysninger. Klageren argumenterede for, at en skattesats på 24% ikke var så urealistisk, at den burde have vakt hans opmærksomhed, især i et år med generelle skattelettelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at klagerens kommuneskat skulle beregnes med en skatteprocent på 27,2% og kirkeskat med 0,65% for indkomståret 2010.

Retten bemærkede, at:

• Forskudsopgørelsen alene viser grundlaget for den forventede skattebetaling i et indkomstår, og at Kildeskatteloven § 48 regulerer udarbejdelse af skattekort og bikort.
• Årsopgørelsen indeholder beregningen af den endelige skat, som skal være korrekt og i overensstemmelse med skattelovgivningen, jf. Grundlovens § 43.
• Selvom målet er, at forskudsopgørelsen stemmer overens med den endelige skat, kan en skatteyder ikke støtte ret på, at årsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med forskudsopgørelsen. Dette gælder uanset om oplysningerne på forskudsopgørelsen stammer fra skatteyderen eller skattemyndighederne.
• De skattesatser, der fremgik af klagerens årsopgørelse, var ubestridt de korrekte satser for området, og skatten var lovligt beregnet og opkrævet.
• Der var ingen forvaltningsretlige regler eller principper, der kunne føre til et andet resultat.

SKAT havde kompenseret klageren for den del af procenttillægget på restskatten, der kunne henføres til fejlen, jf. Kildeskatteloven § 61, stk. 2.