Klage over forskel i skatteprocent mellem forskudsregistrering og slutligning

Sagen omhandler en klage over, at klagerens kommuneskatte- og kirkeskatteprocent ved slutligningen for 2010 ikke stemte overens med forskudsregistreringen. Diskrepransen skyldtes en teknisk fejl hos SKAT, hvor kommuneskatteprocenten på forskudsopgørelsen var anført til 24% i stedet for de korrekte 27,2%, og kirkeskatten slet ikke var angivet, men korrekt anført med 0,65% på årsopgørelsen.

Sagens baggrund

Klagerens forskudsopgørelse for 2010 viste en kommuneskatteprocent på 24% og ingen kirkeskat, med TOLD- OG SKATTESTYRELSEN anført som skattekommune. Den korrekte kommuneskatteprocent for klagerens bopælskommune, [by1] Kommune, var 27,2%, og kirkeskatten 0,65%. SKAT meddelte, at fejlen skyldtes en teknisk fejl og kompenserende klageren for en del af det beregnede procenttillæg på restskatten, jf. Kildeskatteloven § 61, stk. 2, svarende til 639,99 kr.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at hans skat for 2010 skulle beregnes ud fra de satser, der fremgik af forskudsopgørelsen. Han argumenterede principalt for, at SKATs forskudsregistrering var en bindende administrativ afgørelse, idet:

• SKAT med anførelsen af den fejlagtige skatteprocent i forskudsregistreringen for 2010 havde truffet en bindende administrativ afgørelse, jf. Kommuneskatteloven § 2, stk. 1.
• Skattesatserne er endeligt fastlagt på tidspunktet for forskudsregistreringen og kan ikke ændres af skatteyderen.
• En afgørelse truffet på et fejlagtigt grundlag kan ikke umiddelbart ændres, hvis den har bebyrdende konsekvenser for en part, der i god tro har indrettet sig på afgørelsen, jf. generelle forvaltningsretlige principper.
• SKATs annullering af forskudsregistreringen med tilbagevirkende kraft var ulovlig, især da klageren i god tro havde indrettet sig på afgørelsen, og fejlen ikke blev korrigeret i løbet af indkomståret.

Subsidiært gjorde klageren gældende, at forskudsregistreringen havde givet ham en berettiget forventning, og at SKATs passivitet ved ikke at opdage fejlen tidligere var en fejl i sig selv. Klageren fremhævede, at SKAT er ansvarlig for angivelse af korrekte oplysninger om skattesatser i forskudsregistreringen, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 4, og at borgere må kunne have tillid til, at myndighederne udfylder de felter i skattekortet, som SKAT har ansvaret for, korrekt. Han afviste, at han havde lidt et tab, da en restskat på et betydeligt beløb påvirkede hans økonomi væsentligt. Klageren argumenterede for, at en skattesats på 24% ikke var så urealistisk, at den burde have vakt hans opmærksomhed, især i et år med generelle skattelettelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse, hvorefter klagerens kommuneskat skal beregnes på grundlag af en skatteprocent på 27,2 og kirkeskat på 0,65.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at forskudsopgørelsen alene viser grundlaget for den forventede skattebetaling i et indkomstår, mens årsopgørelsen indeholder den endelige beregning af skatten. Det følger af Grundloven § 43, at skatteansættelser skal være korrekte og i overensstemmelse med skattelovgivningen.

Retten fastslog, at selvom målet med forskudsopgørelsen er at tilnærme den endelige skat, er forskudsopgørelsen og den endelige skatteansættelse to forskellige ting. En skatteyder kan derfor ikke støtte ret på, at en årsopgørelse udarbejdes i overensstemmelse med forskudsopgørelsen, uanset om oplysningerne stammer fra skatteyderen selv eller skattemyndighederne.

De skattesatser, der fremgik af klagerens årsopgørelse, var ubestridt de korrekte satser for det pågældende område og var lovligt beregnet og opkrævet. Landsskatteretten fandt, at ingen forvaltningsretlige regler eller principper kunne føre til et andet resultat.